Jacta est alea
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
jacta est alea (fra latin) betyder terningen er kastet. Udtrykket stammer fra Suetons Cæsar-biografi kap. 32.
Der er flere udlægninger af udtrykket: iacta alea est, jacta alea esto, Jacta alea esto Rubiconem transivimus.
Betydningen er i overført betydning, at 'den endelige afgørelse er truffet'.
Udtalelsen tillægges Julius Cæsar, som kan have brugt udtrykket som et citat fra komediedigteren Menandros
Cæsar, der var prokonsul i Gallien, havde ikke ret til at overskride provinsens grænse mod Italien. Men i år 49 besluttede han sig dertil, og da han gik over Rubicon, grænsefloden mellem Gallia Cisalpina og Italien, brugte han ordene.
Udtrykket kommer af, at man på denne tid havde et terningespil, som kunne spilles med både én og flere terninger, og talemåden har formodentlig være brugt i forbindelse med dette spil.
[redigér] Elverhøj
I det danske skuespil Elverhøj af Johan Ludvig Heiberg (fra 1828) lader denne kong Christian 4. gå over Tryggevælde å, hvorved han overskrider grænsen til Stevns Herred, hvor Ellekongen ifølge folketroen har sit rige og ikke tåler andre konger. Derfor siger kongen:
"Vel er jeg ikke Cæsar, og disse bølger ikke Rubicon, men dog jeg siger: Jacta est alea"