Johan Friis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Johan Friis var dansk adelsmand og kansler (født 1494, død 1570).

Rejste i Europa i sin ungdom og tog magistergraden i Köln. Han kom efter sin hjemkomst til Danmark ind i Danske Kancelli under Christian 2. og blev i 1532 af Frederik 1. gjort til kansler.

Efter kong Frederiks død gik Johan Friis tidligt ind for den senere Christian 3. som konge og fik den fynske adel med på ideen. Han kom i problemer under Grevens Fejde og var en tid fængslet hos grev Christoffer af Oldenburg. Han klarede sig dog og slap fri, og i 1536 gjorde Christian 3. ham til kansler igen samt medlem af Rigsrådet. Han gjorde embedet som kansler mere betydningsfuldt, end det tidligere havde været og spillede en stor rolle i arbejdet for at bringe Universitetet, kirken og skolen på ret fod igen efter den omtumlede reformationstid.

Også Frederik 2. havde stor tillid til Johan Friis. I Rigsrådet var han en stærk modstander af Sverige og arbejdede for den konflikt, som mundede ud i Syvårskrigen.

Han var en stor godssamler, og hans metoder i forbindelse hermed tålte ikke altid dagens lys. Han iværksatte byggeriet af Hesselagergård og Borreby, to tidlige eksempler på renæssancebyggeri i Danmark.