Kampene ved Dybbøl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Kampene ved Dybbøl | ||
|---|---|---|
|
||
| Dato | 7. april - 18. april 1864 | |
| Konflikt | 2. Slesvigske Krig | |
| Sted | Dybbøl vest for Sønderborg | |
| Parter | Preussen og Østrig | Danmark |
| Førere | overgeneral Gerlach |
|
| Styrke | 37.000 | 11.000 |
| Resultat | Dansk nederlag og tilbagetrækning til Als | |
| Tab | 1.201 | 4.834 (700 dræbte, 554 sårede og 3.534 tilfangetagne) |
| Liste over krigsslag - Felttog | ||
Kampene ved Dybbøl var fra 7. april-18. april 1864 under den 2. Slesvigske Krig.
Stillingen ved Dybbøl var en flankestilling. Herfra kunne hæren genere en fjendes forsyningslinjer op i Jylland samt binde store styrker foran stillingen. Als og Sønderborg kunne med flådestøtte anvendes om opmarch- og forsyningsområde.
[redigér] 1864
I 1862-63 anlagde danske ingeniørtropper Dybbølstillingens 10 skanser i en halvbue fra Vemmingbund til Als Sund. Skanserne blev på grund af besparelser opført med træblokhuse som beskyttelsesrum for mandskabet i stedet for beton. Det kostede senere mange livet. Kun ammunitionskamrene blev opført i beton.
Den 7. februar 1864 ankom 20.000 mand, 500 ryttere, 80 feltkanoner og 1.100 fæstningsartillerister til Dybbøl fra Dannevirke. Preussiske forposter ankom den 8. februar. Omkring 20. februar havde preusserne 20.000 mand, 1.200 ryttere og 88 kanoner foran stillingen. Den 22. februar blev forposten tvunget tilbage. Den 28. marts forsøgte preusserne en storm på stillingen. Angebet blev afvist ved dygtig anvendelse af hær og flåde (Panserskibet Rolf Krake). Den 2. april blev Sønderborg skudt i brand. Preusserne opstillede batterier, de farligste i stillingens flanke på Broager-halvøen.
Fra den 7. april begyndte den afgørende artillerikamp, hvor stillingen blev skudt til storm. Denne kamp varede til 18. april, hvor preusserne på fire timer skød 7.900 granater mod stillingen. Skanserne var reduceret til grus og græsbunker, med få fungerende kanoner.
[redigér] Stormen den 18 april
10.000 preussiske soldater kastede sig kl. 10 over skanserne, der blev forsvaret af 2.200 mand samt en reservestyrke på 7.000 mand. Den sydlige flanke blev hurtigt revet op, og kun ved 8. brigades modstød op til Dybbøl Mølle undgik nordflanken tilfangetagelse. De danske tab var 391 faldne og 664 savnede, hvoraf hovedparten var faldne menige soldater, 1.250 sårede og ca. 2.500 faldt i fangenskab.
Regeringen havde af politiske grunde besluttet at stillingen skulle holdes længst muligt. Overkommandoen havde af militære grunde indstillet til regeringen, at den burde give tilladelse til at rømme. Det nægtede regeringen at imødekomme.
[redigér] Kilder
- Vor Sidste Kamp for Sønderjylland. Af Axel Liljefalk og Otto Lütken. Kbh. 1901
- http://www.1864.dk/lo1864.htm - centerleder Bjørn Østergaards artikel.
- http://www.milhist.dk/1864/dybbol/dybbol_dk.htm - Gert Laursens artikel på Dansk Militærhistorie.
