Østrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Republik Österreich

(Flag) (Nationalvåben)
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Land der Berge, Land am Strome
Hovedstad	Wien 48°12′ N 16°23′ E
Største by	Wien
Officielle sprog	Tysk1
Regeringsform Præsident Kansler	Republik Heinz Fischer Alfred Gusenbauer
Statsdannelse	Republikkens indførelse 12. november 1918
Areal  • Total  • Vand (%)	83.858 km² (nr. 113) 1,3
Indbyggertal  • 2005 anslået  • 2001 folketælling  • Tæthed	8.184.691 (nr. 90) 8.032.926 97,6/km² (nr. 78)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 318,34 mia. USD (nr. 22) 31.300 USD (nr. 10)
Valuta	Euro2 (EUR)
Tidszone  • Sommer (DST)	CST (UTC+1) CEST (UTC+2)
Internetdomæne	.at
Telefonkode	+43
1 Slovensk, kroatisk og ungarsk er officielle minoritetssprog 2 Før 2002: Schilling

Republikken Østrig er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst, og Tyskland og Tjekkiet i nord.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Politik 3 Delstater 4 Geografi 5 Økonomi 6 Demografi 7 Kultur 8 International pressefrihed 9 Øvrige emner

[redigér] Historie

Uddybende artikel: Østrigs historie

Efter at have været erobret af romerne, hunnerne, lombarderne, ostrogotherne, bayrerne og frankerne, kom Østrig under Habsburgerne i det 13. århundrede. Denne familie fortsatte med at regere Østrig indtil 1918.

Allerede før opløsningen af det tysk-romerske rige i 1806 etableredes i 1804 det østrigske kejserrige, der i 1867 blev til dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn. Ved afslutningen af 1. verdenskrig gik dette rige i opløsning. Den 12. november 1918 proklamerede en provisorisk nationalforsamling republikken "Tysk-Østrig", som skulle udgøre en del af et samlet Tyskland. Dette kunne de allierede sejrsmagter dog ikke godkende. Der blev herefter udarbejdet en forfatning for Republikken Østrig, der trådte i kraft den 1. oktober 1920.

Republikken havde svært ved at konsolidere sig, og den økonomiske verdenskrise vanskeliggjorde yderligere forholdene. I 1933 tiltog den kristelig-sociale forbundskansler Engelbert Dollfuss sig diktatorisk magt, og i februar 1934 udviklede der sig borgerkrigslignende tilstande. Det socialdemokratiske oprør blev nedkæmpet, partiet forbudt, og Dollfuss etablerede en korporativ autoritær stat. Samtidig øgede de østrigske nationalsocialister (hvis parti var forbudt) deres aktivitet, støttet af Tyskland. I juli 1934 blev Dollfuss myrdet i forbindelse med et mislykket nationalsocialistisk kup, og Kurt Schuschnigg blev ny kansler.

Den 12. marts 1938 - dagen før en folkeafstemning om Østrigs tilhørsforhold til Tyskland skulle have fundet sted - gik tyske tropper ind i Østrig. Den 13. marts blev hele Østrig indlemmet i Det tyske Rige ("Anschluss") - dette blev kort efter bekræftet ved en folkeafstemning - og Østrig kom til at deltage i 2. verdenskrig som en del af Tyskland.

I oktober 1943 fastslog USA, Storbritannien og Sovjetunionen i "Moskva-deklarationen", at Østrig havde været genstand for tysk aggression og efter krigen skulle genoprettes med grænserne før "Anschluss".

I april 1945 blev Wien erobret af sovjetiske styrker, og i maj var hele Østrig besat af de allierede, idet såvel Wien som landet opdeltes i fire besættelseszoner. Allerede den 27. april 1945, dvs. før Tysklands endelige kapitulation, dannedes en provisorisk samlingsregering med deltagelse af socialdemokraterne, det konservative østrigske folkeparti og kommunisterne under ledelse af Karl Renner, og samme dag blev genoprettelsen af Republikken Østrig proklameret på basis af 1920-forfatningen. I 1955 lykkedes det at nå til enighed med besættelsesmagterne om ophør af besættelsen. Statstraktaten, der blev undertegnet den 15. maj 1955, indeholder betingelserne herfor.

En forudsætning for at opnå Sovjetunionens underskrift på statstraktaten var, at Østrig i det såkaldte Moskva-memorandum af april 1955 forpligtede sig til at føre en neutralitetspolitik efter schweizisk mønster. Den 26. oktober 1955, efter at den sidste fremmede soldat havde forladt østrigsk jord, vedtog Nationalrådet (parlamentet) loven om Østrigs stedsevarende neutralitet. Den 26. oktober har siden 1965 været Østrigs nationaldag.

Østrig har siden 1. januar 1995 været fuldt medlem af EU og fra og med 1999 også af Den europæiske økonomiske og monetære union. Inden for EU har Østrig bl.a. lagt vægt på samarbejdet med Central- og Østeuropa, og Østrig var blandt de varmeste fortalere for østudvidelsen af EU.

[redigér] Politik

Uddybende artikel: Østrigs politik

Statsoverhoved er præsidenten, som vælges ved valg hvert 6. år. Præsidenten vælger kansleren, traditionelt lederen af det største parti i parlamentet. Det østrigske parlament består af to kamre: Forbundsrådet, som består af 64 repræsentanter fra staterne, baseret på befolkningsantallet, og Nationalrådet, som har 183 direkte valgte medlemmer.

Østrig har fra januar 2007 en koalitionsregering bestående af det socialdemokratiske parti, SPÖ, og det konservative østrigske folkeparti ÖVP.

Nationalrådet har 183 pladser og følgende sammensætning efter valget den 1. oktober 2006:

• 68 pladser SPÖ (Østrigs socialdemokrater)
• 66 pladser ÖVP (det østrigske folkeparti)
• 21 pladser GRÜNE (de grønne)
• 21 pladser FPÖ (Østrigs frihedsparti)
• 7 pladser BZÖ (Bündnis Zukunft Österreich, udbryderparti fra FPÖ)

[redigér] Delstater

Uddybende artikel: Østrigs delstater

Østrig er en forbundsrepublik inddelt i 9 delstater eller Bundesländer. Disse er (hovedstæder i parentes):

• Burgenland (Eisenstadt)
• Kärnten (Klagenfurt)
• Niederösterreich (St. Pölten)
• Oberösterreich (Linz)
• Salzburg (Salzburg)
• Steiermark (Graz)
• Tyrol (Innsbruck)
• Vorarlberg (Bregenz)
• Wien (Wien)

[redigér] Geografi

Uddybende artikel: Østrigs geografi

Med sin position i Alperne består Østrigs vestlige og sydlige dele af bjerge, og Østrig har velkendte vintersportssteder. Det højeste bjerg er Grossglockner på 3.798 meter. Den nordlige og østlige del af landet er hovedsagelig bakket terræn. Klimaet er tempereret med kolde vintre og lune somre.

De vigtigste byer er hovedstaden Wien, som ligger ved Donau, Salzburg, Innsbruck, Graz og Linz.

[redigér] Økonomi

Uddybende artikel: Østrigs økonomi

Østrig er med sin veludviklede markedsøkonomi og høje levestandard tæt knyttet til den europæiske union, herunder specielt Tyskland. Medlemskab af EU har tiltrukket udenlandske investorer, også på grund af nærheden til de nye EU-lande i øst og syd. Langsom økonomisk vækst i Tyskland og resten af verden sænkede væksten til 1,2% i 2001. Væksten i 2005 var dog på ca. 2 %.

[redigér] Demografi

Uddybende artikel: Østrigs demografi

Omkring ti procent af østrigerne er ikke af østrigsk oprindelse. Hovedparten af disse er fra de omkringliggende lande. En stor gruppe af gæstearbejdere er også til stede i landet. Det officielle sprog tysk tales af alle. Dialekten svarer til tysk, som det tales i den sydlige del af Tyskland.

Mere end trefjerdedele af østrigerne er romersk-katolske. Andre væsentlige religioner er protestantismen, jødedommen og islam.

[redigér] Kultur

Uddybende artikel: Østrigs kultur

Som en del af det tyskkulturelle område har Østrigs kulturelle bidrag været enorme. Østrig har haft adskillige berømte komponister som Wolfgang Amadeus Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert, Johann Strauss (den ældre) og Johann Strauss (den yngre). Andre kendte østrigere er fysikerne Ludwig Boltzmann og Erwin Schrödinger, filosoffen Ludwig Wittgenstein og forfatteren Franz Kafka.

Med sin placering i Alperne har Østrig været hjemland for mange store alpine skiløbere, for eksempel Toni Sailer, Hermann Maier, Annemarie Moser-Pröll og Anita Wachter.

[redigér] International pressefrihed

• Pressefrihedsindeks (2005): Rangeret som nr. 16 ud af 167 lande.

[redigér] Øvrige emner

• Østrigs kommunikation
• Østrigs transport
• Østrigs militær
• Østrigs diplomati
• Østrigs turisme