Kirkeklokke
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kirkeklokke er en klokke, der ringes med (specielt fra kristne kirker) for at angive et tidspunkt på dagen, eksempelvis ved solopgang og -nedgang, samt ved gudstjenester,bryllupper, dåbshandlinger, begravelser etc.
De første kristne kirker havde ikke klokker, da kristendommen blev anset for statsfjendtlig. Derfor foregik gudstjenester i private hjem og i det skjulte. Da kristendommen blev statsanerkendt i år 313, begyndte man at bygge kirker, men uden klokker, da klokkeringning blev anset for en hedensk skik. Omkring år 500 begynder klokkeringning alligevel at vinde indpas, da den var praktisk til at kalde sammen til gudstjeneste.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Hans Nyholm: Kirkeklokker i Danmark : en registrant, Hikuin:Højbjerg 1996 ISBN 87-87270-77-3 (online udgave)
