Kirsebær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
De tværgående bånd af korkporer ses hos alle arter af Prunus.
|
|||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||
|
|||||||||||||
|
Kirsebær (Prunus)¹ er en stor gruppe af planter inden for Rosen-familien (Rosaceae). Der er uenighed mellem botanikerne om navngivningen af planter i gruppen. Nogle vil dele gruppen i to slægter: De kirsebæragtige (Cerasus) og de blommeagtige (Prunus). I det følgende fastholdes alle planter som hørende til Kirsebærslægten (Prunus). Det skal bemærkes, at der også er forvirring i den danske navngivning, hvor nogle vil kalde slægten Prunus for Stenfrugt-slægten. Et tydeligt, fælles kendetegn er de tværgående bånd af barkporer (se billedet til højre).
En stenfrugt er en frugt hvor frøgemmet består af to lag: Yderst et lag blødt frugtkød, og inderst en hård skal ("stenen") som normalt rummer ét eller ganske få frø.
Arter |
- Abrikos (Prunus armeniaca)
- Almindelig Hæg (Prunus padus)
- Blommetræ (Prunus domestica)
- Dværg-Blodblomme (Prunus x cistena)
- Dværg-Mandel (Prunus tenella)
- Fersken (Prunus persica)
- Fugle-Kirsebær (Prunus avium) - herfra stammer alle sorter af Sød-Kirsebær
- Fuji-Kirsebær (Prunus incisa)
- Glansbladet Hæg (Prunus serotina)
- Higan-Kirsebær (Prunus subhirtella)
- Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) - herfra stammer langt de fleste af de mange sorter af japanske Pryd-Kirsebær
- Kinesisk Kirsebær (Prunus tomentosa)
- Kræge (Prunus domestica ssp. insititia)
- Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus)
- Manchurisk Kirsebær (Prunus maackii)
- Mandel (Prunus dulcis)
- Mirabel (Prunus cerasifera) - som egentlig bør hedde Kirsebær-Blomme
- Portugisisk Laurbær-Kirsebær (Prunus lusitanica)
- Rosen-Mandel (Prunus triloba)
- Sachalin-Kirsebær (Prunus sargentii)
- Slåen (Prunus spinosa)
- Sur-Kirsebær (Prunus cerasus)
- Tibetansk Kirsebær (Prunus serrula)
- Weichsel (Prunus mahaleb)
[redigér] Se også
[redigér] Note
¹ Slægten henregnes nogle gange til sin egen familie "stenfrugt-familien (Amygdalaceae)", andre gange til Rosen-familien (Rosaceae) - det sidste er tilfældet i Wikipedia.