Knud 5.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Fakta om Knud 5. | |
|---|---|
| Født | 1129 |
| Fødested | ? |
| Død | 9. august 1157 |
| Begravet | |
| Regeret | Jylland 1147-1157 Danmark 1154-1157 |
| Valgsprog | - |
| Far | Magnus den Stærke |
| Mor | Richiza af Polen |
| Ægtefælle | Ingegärd af Sverige |
| Børn | Niels den Hellige Biskop Valdemar |
Knud 5., søn af Kong Niels' søn, Magnus, var dansk medkonge sammen med Svend Grathe og Valdemar fra 1146-1157. Efter at Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælger jyderne Knud til konge, mens sjællænderne foretrækker Svend. Det kommer til krig, og i en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en hær. 1154 bekræfter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal være enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sjælland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil har støttet Svend. Det ender denne gang med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes med den tyske kejser om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.
For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Under måltidet lader Svend sine mænd overfalde Valdemar og Knud. Knud bliver dræbt men det lykkedes den sårede Valdemar at flygte. Det er nu kendt som blodgildet i Roskilde. Den 23. oktober samme år mødes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister våben og udrustning. Han tages til fange og dræbes med et øksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden.
| Efterfulgte: | Kongerækken | Efterfulgtes af: |
| Erik 3. Lam | Valdemar 1. den Store |
[redigér] Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
- Lexopen
