Knud Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Knud Johan Victor Rasmussen (7. juni 1879-21. december 1933) var en dansk/grønlandsk polarforsker som udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.

Indholdsfortegnelse 1 Biografi 1.1 Den litterære Grønlandsekspedition 1.2 Thuleekspeditionerne 2 Knud Rasmussens betydning og eftermæle 3 Eksterne kilder/henvisninger

[redigér] Biografi

Knud Rasmussen blev født i Ilulissat (Jakobshavn) i Grønland. Faren var missionæren Christian Rasmussen som boede og fungerede som præst i byen i over 20 år og som giftede sig med Lovise Fleischer, en kvinde af lokalbefolkningen. Knud Rasmussen voksede op med en stærk inuit påvirkning og lærte som grønlandsk dreng at håndtere både jagtvåben, kajak og hundeslæde.

Hans første skoleår tog han også i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark fordi faderen fik orlov. Han kom derfor til at fortsætte sin uddannelse i København. Kontrasten mellem Ilulissat og København var stor og han befandt sig ikke godt i Danmark. Han blev student og kunne med nød og næppe slippe ind på universitetet men ambitionerne og lysten til videre studier manglede.

Hans liv tog en drejning da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islands-ekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen som delte Rasmussens interesse for Grønland.

[redigér] Den litterære Grønlandsekspedition

Rasmussen og Mylius-Erichsen slår sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke, samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemfører de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs nordvestkysten fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs.

[redigér] Thuleekspeditionerne

Senere vender Rasmussen tilbage til Thule og opretter i 1910 Thule-stationen som kommer til at fungere som missionsstation og handelsplads og som bliver udgangspunktet for 7 Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den fungerer idag som Thule Museet.

1. 1912: Over indlandsisen til Danmark Fjord.
2. 1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord.
3. 1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) - uden Knud Rasmussens egen deltagelse.
4. 1919: Angmagssalik i Østgrønland.
5. 1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika. Han beskrev mange inuit-stammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet.
6. 1931: Julianehaab til Angmagssalik i Østgrønland.
7. 1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.

Knud Rasmussen får en maveinfektion under den sidste ekspedition og bringes først til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på Gentofte Hospital. Han kommer sig dog ikke over det, men dør efter nogle måneder da der også tilstøder en lungebetændelse.

[redigér] Knud Rasmussens betydning og eftermæle

De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast. Ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere som var med. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet efter den 5. Thuleekspedition.

Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark, gennem Rasmussen, stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til at Østgrønland tilfaldt Danmark og ikke Norge ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933.

Idag er Knud Rasmussens hus i Hundested indrettet som museum; det blev opført i 1917 til at fungere som hans arbejdslokaler.

[redigér] Eksterne kilder/henvisninger

• Knud Rasmussen Selskabet
• Thule Museet i Qaanaaq
• Knud Rasmussen på gravsted.dk