Kommunalbestyrelse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En kommunalbestyrelse er den forsamling af folkevalgte politikere, som har det overordnede ansvar i en primærkommune. I nogle kommuner bruges betegnelsen byråd i stedet, mens kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune hedder borgerrepræsentationen. I landkommuner – sognekommuner – hed forsamlingen tidligere sogneråd, men betegnelsen kommunalbestyrelse vandt fra 1920'erne frem, og de sidste sogneråd forsvandt med kommunalreformen i 1970. Efter lov om kommunernes styrelse af 31. maj 1968 bestemmer den enkelte kommune selv, hvorvidt kommunalbestyrelsen skal benævnes kommunalbestyrelse eller byråd.

En kommunalbestyrelse skal ifølge styrelsesloven omfatte mindst 9 og højst 31 medlemmer, og der skal være tale om et ulige antal. I Københavns Kommune er antallet af medlemmer i borgerrepræsentationen dog fastsat til 55.

Borgmesteren er kommunalbestyrelsens leder. Borgmesteren - i København overborgmesteren - er desuden formand for det udvalg, der koordinerer kommunens økonomi, nemlig økonomiudvalget.

Kommunen kan derudover vælge at nedsætte en række såkaldt stående udvalg. Det er dog ifølge styrelsesloven ganske frivilligt. Men så godt som alle kommuner har en række udvalg - større bykommuner har generelt flere end mindre landkommuner. Næsten alle har som minimum socialudvalg, kulturudvalg og teknisk udvalg. Disse udvalg ledes som regel af en formand. I Århus, Aalborg, Odense og på Frederiksberg bruges dog i stedet betegnelsen rådmand, mens København har en borgmester for hvert område.

Udvalgsformanden eller rådmanden (i København borgmesteren) er samtidig øverste politiske chef for det pågældende forvaltningsområde, f.eks. kommunens socialforvaltning.

I Danmark er kommunalbestyrelser demokratisk valgt for en fast firårig periode. Nyvalg til kommunalbestyrelsen kan ikke udskrives i utide, sådan som det kan ske i Folketinget. Valgene til landets byråd finder sted den tredje tirsdag i november i hvert andet ulige år, f.eks. 2005. Næste kommunalvalg er således i 2009. De nyvalgte kommunalbestyrelser træder sammen inden 15. december, men formelt tiltræder de først pr. 1. januar.

[redigér] Kommunalreform 2007

I forbindelse med kommunalreformen, hvor kommunesammenlægninger fra 1. januar 2007 betyder en væsentlig reduktion i antallet af kommuner, er der vedtaget overgangsændringer, som betyder, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, som skal sammenlægges, ekstraordinært får forlænget deres funktionsperiode med 1 år, så den først udløber den 31. december 2006. De medlemmer, som i sådanne kommuner er valgt til den nye kommunalbestyrelse ved kommunalvalget i 2005, er i denne periode et sammenlægningsudvalg, der skal forberede sammenlægningen, men som desuden skal godkende særlige dispositioner, som de fungerende kommunalbestyrelser ønsker at foretage.

Kommunalreformen indebærer desuden ændringer i bestemmelserne om kommunalbestyrelsernes størrelse, således at det gælder, at

• der i sammenlagte kommuner skal være mellem 25 og 31 medlemmer
• i de kommuner, der ikke skal lægges sammen, skal kommuner med over 20.000 indbyggere ved kommunalvalget i 2009 have mellem 19 og 31 kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens antallet i kommuner med mindre end 20.000 indbyggere skal være mellem 9 og 31 medlemmer.

Antal medlemmer skal stadig være ulige, og der skal fortsat være 55 medlemmer i Københavns borgerrepræsentation.