Kristian Bak Nielsen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kristian Bak Nielsen er en dansk, professionel fodboldspiller hos FC Midtjylland.
Placering : Forsvar ( allround )
Kristian Bak Nielsen er anfører for FC Midtjylland og spiller i forsvaret. Hans første fodboldklub var Kibæk IF, men han begyndte allerede at spille i Ikast FS i junioralderen. Ikast FS fusionerede senere med Herning Fremad og skabte FC Midtjylland.
I foråret 2003 fik han dog sit store gennembrud som midterforsvarer, hvor han med sit sikre forsvarsarbejde og styrke i hovedspillet beviste, at han er en spiller med mange fremtidsmuligheder. Han er dog heller ikke ufarlig i målfeltet og har på det seneste vist sig som en af Superligaens bedre midtforsvarere.
Kristian Bak Nielsen har indtil vinterpausen 2006 / 2007 repræsenteret FC Midtjylland i 154 kampe og er noteret for 10 scoringer
Kristian Bak Nielsen er af landstræner Morten Olsen udtaget til ligalandsholdet, og han har tidligere repræsenteret Danmark på U 21 landsholdet.
Kristian Bak Nielsen blev udtaget som erstatning for Per Nielsen til landsholdstruppen forud for kampen mod Tyskland den 28. marts 2007 i Duisburg. Hvis han kommer på banen vil det være ensbetydene med hans A-Landsholdsdebut.
![]() |
Denne biografi om en sportsudøver er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |