Wikipedia-diskussion:Kriterier for artikler
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
- Diskussionen om denne artikel startede på Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet - se forhistorien der.
[redigér] Dansk synsvinkel
Jeg synes at kriterierne generelt er fine, men lidt vel provinsielle. Den dansksprogede Wikipedia eksisterer ikke i et tomrum, men er en del af et større værk, og vi bør principielt have de samme artikler på alle sprog - uanset om så et emne synes eksotisk og fremmedartet. Og ja, det betyder at vi kan "risikere" at få artikler om japanske tv-serier, centralasiatiske hestesportsgrene og brasilianske maratonløbere. --Palnatoke 24. okt 2006 kl. 23:32 (CEST)
- Det er en god pointe. Lad os forsøge at give dem en mere international synsvinkel. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 08:29 (CEST)
- Jeg har gennemset og forsøgt at bløde lidt op. Grundlæggende synes jeg det er rimeligt at give mere "snor" til det danske, da vi vel ude efter "almen interesse" for et dansktalende publikum, det skal blot være uden at være "ekskluderende" for det relevante internationale. Jeg har lidt svært ved at finde noget godt til film og tv-serier. Er det godt nok for film at have haft biografpremiere (hvorsomhelst), eller skal dervære mere specifikt? Og hvad med tv-serier? De har jo pr. definition været vist et eller andet sted. Forslag modtages. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 08:41 (CEST)
-
- Jeg støtter Palnatoke i, at kriterierne generelt er gode - men, kriteriet at bøger skal være udkommet på dansk, synes jeg er en begrænsning. Da Danmark jo er et temmeligt lille sprogområde, er der mange, rigtigt mange, bøger - og her tænker jeg især på fagbøger - der ikke oversættes til dansk. Det ville være en skam, at de afholdes fra, at blive omtalt i den danske wikipedia. Ligesom, det ville være en skam, at forfatterne til disse bøger, heller ikke omtales. - apw 25. okt 2006 kl. 09:01 (CEST)
- Enig - det var det jeg forsøgte at afhjælpe med kriteriet "Er bogen udgivet i mere end 1000 eksemplarer?". Kan vi finde på flere gode kriterier, der vil inkludere relevante udenlandske bøger?--Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 09:57 (CEST)
-
-
- Kan man nederst i "generelle kriterier" skrive noget a'la "Har emnet sin egen artikel på Wikipedia på et andet sprog?" eller bliver det for vildt? G®iffen 25. okt 2006 kl. 17:54 (CEST)
-
-
-
-
- Jeg tror bl.a. oprindelsen til denne diskussion var de mange obskure Simpsons figurer, der jo har hver deres artikel på enwiki. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 18:15 (CEST)
-
-
Man kunne måske komme uden om problemet med "Har emnet en substantiel artikel på Wikipedia på et andet sprog?" - det er ikke godt nok at kunne henvise til en stub på enwiki, for så overtager vi jo bare deres bias.--Palnatoke 27. okt 2006 kl. 23:03 (CEST)
- Har vi et lettere forståeligt synonym for "substantielt"? - mit vokabularium er inadekvæt for slige fraser....... :-) --G®iffen 28. okt 2006 kl. 14:24 (CEST)
Det er en anden måde at sige "ikke en stub". --Palnatoke 28. okt 2006 kl. 16:10 (CEST)
- Det kunne jeg måske så alligevel godt finde ud af, men jeg tænkte på formuleringen på kriteriesiden. Man må forvente at ikke alle er lige morgenfriske til at omforme ordet til en passende betydning. Personligt kan jeg ikke mindes at være stødt på det i min skoletid. G®iffen 28. okt 2006 kl. 19:00 (CEST)
[redigér] Om små artikler
Jeg er uenig i formuleringen Hvis to-tre sætninger kan beskrive emnet, så er det nok bedre at føje de oplysninger til en eksisterende artikel om et lidt mere "overordnet" emne. Hvis emnet har en selvstændig betydning er det ikke til læserens fordel at man skal til at fiske det ud af en større artikel, men derimod hypertekstens styrke at man let kan komme fra en enkelt forklaring til en mere uddybende, som der selvfølgeligt skal henvises til. Generelt skal vi ikke være så bange for små artikler, så længe de er forbundet i sammenhængen. Det er et opslagsværk mere end en læsebog; Som læsebog er papiret stadig det bedste. -- Nico 25. okt 2006 kl. 10:20 (CEST)
- Sandt nok, men der er også det omvendte problem, at det er besværligt at hoppe rundt mellem for mange artikler. Så jeg synes balancen er at finde hvornår en artikel er stor nok til et "split". I eksemplet med Simpsons-figurerne er det langt nemmere at skimme en liste med 10-20 obskure figurer, end at skulle hoppe rundt på hver enkelt figurs side. --Martin Manscher 29. okt 2006 kl. 20:32 (CET)
- Jeg har rettet til "Hvis to-tre sætninger kan beskrive emnet, så bør man overveje om ikke emnet formidles bedre sammen med lignende emner i en oversigtsartikel, eller kan flettes ind i en artikel om et lidt mere "overordnet" emne.". Kan den formulering bruges? --Martin Manscher 2. nov 2006 kl. 13:24 (CET)
[redigér] Foreløbig konklusion
Da der nu ikke har været kommentarer et stykke tid, "frigiver" jeg teksten. Den kan jo løbende revideres efter behov. --Martin Manscher 9. nov 2006 kl. 21:46 (CET)