Lægeuddannelsen i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Lægeuddannelsen i Danmark er en statslig uddannelse i human lægevidenskab, der giver ret til at virke som læge. En person, der er i gang med en sådan uddannelse, kaldes oftest medicinstuderende (stud.med.), og en person, der har fuldført uddannelsen, erhverver sig derved graden cand.med.

[redigér] Optagelse

Studiet til læge varer 6 år (tidligere 6½ år) og kan læses på Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Adgang til studiet opnås gennem den koordinerede tilmelding, hvis man opfylder de specifikke krav med studentereksamen eller tilsvarende og krav om bestemte faglige niveauer: I øjeblikket er adgangskravet matematik og fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Ved ansøgelse i kvote 1 skal gennemsnittet i disse fag være 8,0 eller derover. Fra 2008 skal man derimod have dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B. Adgangskvotienter for seneste optagelsestermin kan findes på Uddannelseguiden.dk; i 2006 var de 10,0 (KU), 9,8 (SDU) og 9,6 (AU). Man har ret til SU alle 6 år.

[redigér] Undervisning

Undervisningen inddeles groft betragtet i en præklinisk og en klinisk del. Den prækliniske del ligger først på studiet og gennemgår bl.a. det raske menneskes anatomi og fysiologi. Senere ligger den kliniske del, hvor sygdomsgrupper, deres diagnostik og behandling gennemgås. Der undervises endvidere i en række andre relevante samfunds- og adfærdsfag som statistik, epidemiologi, socialmedicin, psykologi og parakliniske fag som farmakologi, klinisk kemi, mikrobiologi og radiologi.

Studieordningerne er ret forskellige i de tre studiebyer. Man modtager teoretisk undervisning ved forelæsninger, holdtimer og færdighedskurser. Klinikophold, som er praktik på forskellige sygehusafdelinger, er en vigtig del af lægefaget. Eksaminer er både skriftlige og mundtlige.

[redigér] Turnus

Efter 6 år på universitetet og aflæggelse af lægeløftet må man kalde sig læge. Den postgraduate uddannelse begynder lige efter studiet med turnus, som pt. er 18 måneders ophold fordelt ligeligt mellem en medicinsk og en kirurgisk afdeling samt en almen praksis. Man modtager løn som turnuskandidat. Turnusordningen er dog under forandring.

[redigér] Speciallægeuddannelsen

Efter turnus er det normalt at arbejde som reservelæge nogle år og derefter påbegynde en speciallægeuddannelse. Uddannelsen til speciallæge inden for et af de mange specialer begynder med ansættelse i en introstilling, som kan give adgang til den rigtige uddannelsesstilling i specialet. Fra start på studiet til færdig speciallæge bruger man normalt ca. 14-16 år.

Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke områder der anerkendes som et speciale, i hvilket en læge kan opnå autorisation. Det er ligeledes Sundhedsstyrelsen, der fastsætter uddannelseskravene til og speciallægekompetencerne i de enkelte specialer. Med speciallægebekendtgørelsen af 2003 blev følgende lægelige specialer anerkendt: