Laurent Jalabert
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Laurent Jalabert (født 30. november 1968 i Mazamet) var en professionel fransk cykelrytter.
I den første del af karrieren var Jalabert først og fremmest sprinter og vandt den grønne point-trøje i Tour de France i både 1992 og 1995.
I anden halvdel af 1990'erne var han én af de mest alsidige og stabile cykelryttere. Fra 1995 og frem til 2000 lå han med korte afbrydelser øverst på UCI verdensranglisten.
Han var først og fremmest ekspert i de klassiske endagsløb, men i 1995 vandt han dog også Vuelta a España.
I 1997 vandt han verdensmesterskabet i enkeltstart.
I slutningen af sin karriere ændrede Jalabert taktik og vandt bjergtrøjen i Tour de France i både 2001 og 2002. Han vandt fire etaper i dette løb.
Jalabert sluttede sin aktive karriere i 2002, hvor han kørte for det danske hold Team CSC.