Portal:Litteratur/Månedens artikel/Februar 2007
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
John Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford. Efter hans død er han blevet verdensberømt for sine litterære kvaliteter. Han var en sprogkunstner og skrev både fiktion og lyrik gennem hele sin voksne levetid. Han er forfatteren til de eventyrlige romaner Hobbitten og Ringenes Herre og har også skrevet bogen, Tom Bombadils Eventyr. Disse tre bøger udspiller sig i Tolkiens eget litterære univers, Midgård; en projektion af nord-vest-Europa i en fiktiv forhistorisk tid. Det er denne verdenen og skapelsen af den som gjorde ham kendt som den moderne fantastiske litteraturs skaber. Men han var først og fremst akademiker og ikke forfatter.
Han arbejdede meget på Beowulf og lærte sig finsk for at læse Kalevala på originalsproget. Han tilhørte den litterære diskussionsgruppe, The Inklings, sammen med C. S. Lewis som han i lange perioder af livet var nær ven med. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion, Roverandom og Efterladte historier.