LSD

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

LSD
Systematisk (IUPAC)-navn
(6aR,9R)-N,N-Diethyl-7-methyl-4,6,6a,7,8,9- hexahydroindolo-[4,3-fg]quinolin-9-carboxamid
Identifiers
CAS-nummer	50-37-3
ATC-kode	?
PubChem	5761
Kemisk data
Formel	?
Molekylærvægt	323.43 g/mol
SMILES	O=[C@@](N(CC)CC)[C@H] 1CN(C)[C@](C2=C1)([H]) CC3=CNC4=C3C2=CC=C4
Synonymer	LSD, LSD-25, lysergid, D-lysergsyrediethylamid
Physical data
Smeltepunkt	80 - 85°C (-41°F)
Pharmakokinetiske data
Biotilgængelighed	?
Metabolisme	hepatisk
Halveringstid	3 timer
Udskillelse	renal
Terapeutiske overvejelser
Graviditetskategori	Fremprovokerer aborter.
Lovlig status	På narkolisten Videresalg og besiddelse straffes.
Administrationsruter	?

LSD er forkortelsen for Lysergsyre Diethylamid, et hallucinogent, stimulerende, indolt kemikalie afledt af meldrøjens naturlige indhold af alkaloider.

Stoffet er i almindelig tale kendt som LSD og Syre.

En typisk LSD-dose i 1960'erne var mellem 100 og 200 µg, en mængde som svarer til ca. 1/10 masse af et sandkorn. I dag er en typisk LSD-dose mellem 50-250 µg. Effekter kan føles med en så lille mængde som 20 µg.

Indholdsfortegnelse 1 Historie 1.1 Opdagelse 1.2 Legitimt brug 1.3 Eksperimentalbrug 1.4 Dansk historie 2 Effekter 2.1 Mentale effekt 2.2 Fysisk effekt 3 Farmakologi 4 Risici 4.1 Overdose 4.2 Psykose 4.3 Bad trip 5 Se også

[redigér] Historie

[redigér] Opdagelse

LSD blev først syntetiseret i 1938 af den schweiziske kemiker Dr. Albert Hofmann hos Sandozlaboratorierne i Basel som en del af et større forskningsprojekt i medicinsk nyttige meldrøjealkaloidafledninger. Dets psykedeliske egenskaber var ukendte indtil 5 år senere, da Hoffman, som handlede baseret på hvad han kalde en intuitiv følelse vendte tilbage med arbejdet på kemikaliet. Han tilskriver opdagelsen af stoffets psykedeliske egenskaber absorption af en lille mængde gennem hans hud d. 16 april. Dette førte ham til indtagelse af en større mængde (250µg) på ham selv for psykoaktivitet. Hofmann blev under en time senere nødt til at køre hjem med en assistent.

[redigér] Legitimt brug

Indtil 1966 forsynede Sandoz interesserede forskere med gratis vareprøver af LSD og Psilocybin. Sandoz gav LSD handelsnavnet Delysid. Anvendelsen af disse stoffer af psykiatere for at få en bedre subjektiv forståelse for skizofren psykose var en accepteret praksis. Mange kliniske tests blev udført, omhandlende LSD's potentiale i psykedelisk psykoterapi. De var generelt vellykkede. En proponent for LSD-behandling af alkoholikere var den engelske psykiater Humphry Osmond, dr. med., som fandt på udtrykket psykedelisk i en brevveksling med Aldous Huxley. LSD-behandling af alkoholikere havde if. datidens rapporter en succesrate på omkring 50%, sammenlignet med Anonyme Alkoholikeres "sølle" 10%.

[redigér] Eksperimentalbrug

Efterretningstjenester over hele kloden, dog primært CIA og MI-6 anvendte LSD i eksperimentalanvendelse som bl.a. sandhedsserum, inkapaciterende kemisk våben og meget andet. LSD viste sig imidlertid at være unyttigt til begge, men visse forsøgspersoner (bl.a. forfatteren Ken Kesey) blev fascineret af LSD, og stoffet bredte sig langsomt fra laboratorier og psykiatriske hospitaler til den voksende beatnik- og senere hippie-bevægelse.

[redigér] Dansk historie

LSD blev i Danmark forbudt i 1972, da stoffet blev anvendt udenfor klinisk regi. Stoffet regnes i samme kategori som heroin og kokain. Inden da fandt det, som i resten af den vestlige verden, anvendelse i psykiatrisk regi. Der er i Danmark blevet betalt erstatning til ofre for LSD-behandling i 50'erne og 60'erne.

[redigér] Effekter

[redigér] Mentale effekt

LSD's mentale effekt varierer kraftigt, og kommer an på faktorer som tidligere oplevelser, sindstilstand og omgivelser (set and setting), såvel som doseringsmængden. Generelt set forårsager LSD udvidelse og forandring af sanser, følelser, minder og tid i ca. 8-16 timer, afhængig af dosis og om det er en "garvet" bruger eller ej. Derudover producerer LSD visuelle effekter som bevægelige geometriske mønstre, spor efter bevægende objekter og strålende farver. LSD fremprovokerer ikke hallucinationer i ordets strengeste betydning, men i stedet for opleves illusioner og livagtige dagdrøms-lignende fantasier, i hvilke almindelige objekter og oplevelser påtager sig helt andre udseender eller betydninger. I høje doser kan LSD fremkalde synæstesi. Disse effekter er i stand til permanent at forandre brugerens liv, for det bedre eller dårligere.

[redigér] Fysisk effekt

• Sammentrækkelse af livmoderen
• Øget kropstemperatur
• Øget mundvandsproduktion
• Øget blodsukkerniveau
• Gåsehud
• Øget puls og blodtryk
• Pupiludvidelse
• Søvnløshed

[redigér] Farmakologi

LSD er en nonspecifik 5-HT_2a-agonist, hvilket givetvis medierer de primære psykedeliske effekter. Desuden har LSD affinitet for noradrenerge, dopaminerge og histaminerge receptorer, hvilket medierer LSD's stimulerende (speedende) effekter. På denne måde ligner LSD de andre "klassiske" hallucinogener, Psilocybin og Meskalin.

[redigér] Risici

[redigér] Overdose

LSD regnes som at være et meget sikkert stof. Et eneste tilfælde af menneskelig forgiftning kendes ikke, og den påkrævede dose er givetvis flere tusinde gange højere end en kraftig rekreationel dose. I 2005 blev den første overdosis fundet, da en person havde undervuderet effekten af LSD, og kom på sygehuset i 14 dage. der skete dog intet alvorligt med personen.

[redigér] Psykose

Der er publicerede rapporter om initiation af psykoser efter indgift af LSD. I de fleste tilfæde varer denne psykose kun kort tid, men få bliver permanente. Det er svært at bestemme, om LSD fremkalder disse psykoser, eller blot frigiver latente psykoser. LSD-inducerede psykoser og almindelige psykoser har ca. samme varighed, handlingsforløb og indhold. LSD virker derfor givetvis kun som en nonspecifik udløser. Et studium udført af Cohen i 1960 bestemte psykoseprævalensen til at være ca. 1.3 ud af 1000 i en blanding af psykoterapipatienter og frivillige. Dette er langt lavere end livstidsforekomsten af bl.a. skizofreni.

[redigér] Bad trip

Den så absolut største risiko ved rekreativ anvendelse af LSD er de såkaldte bad trips, hvori brugeren slynges ned i et bundløst hul af fortvivlelse og angst. Der er rapporter om selvmord i disse situationer. Bad trips er den primære årsag til brugere af LSD og andre psykedelika stopper med deres anvendelse. Visse psykedelika-proponenter anbefaler et trip ca. 2 uger efter et bad trip, for at rense ud.

Medicinsk behandling af bad trips foregår på psykiatriske akutmodtagelser, og består primært af intravenøs indgift af diazepam og muligvis et antipsykotikum, samt samtaleterapi _{Ref. Lægemiddelkataloget}

[redigér] Se også

• Erowid's LSD-side
• Danske LSD-triprapporter
• LSD - Wonder drug and Problem child, skrevet af LSD's skaber, Hofmann.
• Psilocybin
• Alexander Shulgin's LSD-syntese