Lysår
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lysår er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1012 km eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter.
Lysår er en praktisk enhed når man angiver afstande mellem stjerner i en galakse. Således er der godt 4 lysår til Solens nærmeste nabo i Mælkevejen, Proxima Centauri.
Til angivelse af kortere afstande anvendes eneheden lysminut (knap 18 millioner km) og lyssekund (knap 300.000 km), som defineres analogt til lysåret. Eksempelvis er der ca. 8 lysminutter fra Jorden til Solen, og godt 1 lyssekund fra Jorden til Månen.