Markmus
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||
Microtus agrestis Linnaeus, 1761 |
|||||||||||||||||
|
Markmusen (eller nordmarkmus) (Microtus agrestis) er den mest almindelige mus i Danmark, og den findes over hele landet. Markmusen er en studsmus, og som sådan kendetegnet ved dens korte ører, hale og ben. En voksen markmus vejer mellem 40 og 50 gram, og er 10 til 14 cm. lang fra snude til halerod, og halen mellem 3 og 5 cm.
Markmusen yngler fra marts til september og kan få op til 7 kuld med op til 4-5 unger i hver. Markmusene bliver ude hele året igennem, også om vinteren. Markmusen spises af musvåger og andre rovfugle.
Markmusen er fredet i Danmark, men er kategoriseret som skadevoldende vildt, hvilket betyder at man, hvis man kan påvise at dyrene udgør en væsentlig gene, eller gør stor skade på afgrøde eller bevoksning, kan indhente tilladelse til at regulere bestanden.
Udover nordmarkmusen (=den "almindelige" markmus), findes en anden art, som hedder sydmarkmusen (Microtus arvalis). Denne findes kun i Jylland, fortrinsvis i den sydlige del. De to ligner hinanden til forveksling.