Narkolepsi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Narkolepsi er en sygdom hvor man får en pludselig trang til at sove. Når først denne trang melder sig, er den stort set uimodståelig. Narkolepsi har desuden en række symptomer, der svinger fra at være nærmest ubemærkelige til at være mere generende end selve søvntrangen.

Selvom det lyder som en uskyldig sygdom, er det et stort handicap. Folk med narkolepsi kan for eksempel ikke få kørekort, fordi der er stor risiko for at de falder i søvn bag rattet. Narkolepsilidende har også svært ved at køre i bus og tog uden en ledsager, fordi de med stor sandsynlighed falder i søvn undervejs. Desuden har disse personer ofte meget svært ved at gennemføre en uddannelse, da de ikke kan holde sig vågne til lektioner og foredrag.

Narkoleptikeres behov for at sove, opstår oftest i situationer, hvor man foretager sig noget ensformigt - f.eks. kører bil/cykel eller med bus/tog, modtager undervisning, sidder i møde eller er i stillesiddende arbejde. For nogle narkoleptikere kan behovet for at søve dog komme helt pludseligt, også i ellers aktive situationer. Søvnanfaldende varer fra et par minutter op mod en halv time.

For mange narkoleptikere gælder det, at de aldrig opnår en følelse af at være udhvilet. Selvom de sover mere om natten, eller tager en eftermiddagslur hver dag, vil en underliggende følelse af træthed bestå. Narkoleptikere vil derfor ofte blive opfattet af deres omgivelser som sløve og ugidelige, selvom de ikke kan gøre for deres tilstand.

[redigér] Følgesygdomme

Katapleksi: De fleste narkoleptikere oplever desuden kataplektiske anfald, kortvarige tab af kontrol med musklerne, hvor de afslappes. For det meste drejer sig om hundrededele af sekunder, hvorfor omgivelserne sjældent vil bemærke det umiddelbart. For nogle viser det sig som hurtige nik med hovedet, for andre en kort sammensynkning af overkroppen og for en lille del af narkoleptikerne kan det betyde at de simpelthen skvatter helt sammen. Disse anfald opstår for det meste når patienten er ivrig, begejstret eller ophidset - hvorfor sex kan være en udfordring for de, der er særligt plagede af katapleksi. Der er dog også narkoleptikere, der slet ikke oplever katapleksi.

[redigér] Behandling

Personer med narkolepsi har også større chancer for at opleve søvnparalyse og hallucinationer i forbindelse med søvnen end andre mennesker.

Narkolepsi behandles ofte med Ritalin. Ritalin har en række bivirkninger, og virkningen er kortvarig, ca. 3-4 timer. Et nyere middel, Modiodal, giver færre bivirkninger og skal ikke tages så ofte, men midlet er meget dyrt. Derfor skal patienten skal have Lægemiddelstyrelsens tilladelse for at opnå tilskud, hvilket i sig selv er en omfattende proces, og kun opnås, hvis et forsøg med Ritalin viser så mange bivirkninger at lægemiddelstyrelsen vurderer at Modiodal er eneste løsning.

Katapleksien behandles ikke med ovenstående, så de der er ramt af katapleksi i generende grad, bliver behandlet særskilt mod dette. I Danmark anvendes typisk midlet Anafranil, der normalt anvendes mod depression.