Niflheim
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Niflheim er i den nordiske mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes. Niflheim findes højt mod nord. Det er en iskold mørk verden fyldt med is og kold vanddamp.
Mod syd findes Muspelheim, der er lys og brændvarm. Midt imellem de to verdener findes det tomme rum Ginnungagap. Her er en behagelig temperatur og det er her urkoen Audhumla og urjætten Ymer lever. Og det er ud af de to væsener at verden, som vikingerne kendte den, fødtes.