Ny Tøjhusgrunden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ny Tøjhusgrunden ligger på den nordvestlige side af Amager lige syd for Christianshavn. Indtil 1888 var området under vand, vandet gik til hvor Artillerivej ligger i dag. I 1888 var Christian IV's Tøjhus på Slotsholmen blevet for lille til at huse hærens materiel. Hæren skullle bruge mere plads efter den voldsomme udbygning af Københavns landforsvar i 1880'erne. Derfor påbegyndtes i 1888 en opfyldning af området vest for Artillerivej. Hærens Geværfabrik stod færdig i 1891. Mellem 1891 og 1953 opførtes en lang række bygninger til hæren. I 1943 under Tysklands besættelse af Danmark overgik geværfabrikken til tysk ledelse. I 1944 brød modstandsbevægelsen ind og stjal mange våben. I 1945 skete der omfattende sabotage hvorved 13 mennesker omkom.
I 1975 påbegyndtes nedrivningen af hærens bygninger. De tilbageværende millitære bygninger husede Teknisk Skole indtil 1990 og medborgerhuset Gimle indtil 2000.
Området overgik i 1998 fra forsvaret til Freja Ejendomme, som er et statsligt selskab der står for salg af statslige bygninger og grunde.
Dernæst sker der byudvikling på området og der bygges nye bygninger. Bygninger på området: KL's hovedkvarter, HK's hovedkvarter, Ny Tøjhus I og II, Kommandantens Gaard, Admiralens Gaard, SAS Hotellet, Deloitte, Nicolineparken, Ny Tøjhus Have