Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Om Begrebet Ironi med stadigt Hensyn til Socrates er Søren Kierkegaards universitetsafhandling fra 1841. Afhandlingen var kulminationen af tre års intensivt studie af Sokrates, set fra Xenofons, Aristofanes og Platons synsvinkler.
Hans afhandling omhandlede ironi, og specielt sokratisk ironi. Kierkegaard mener at Aristofanes' portrættering af Sokrates, i Aristofanes' Skyerne er den mest akkurate repræsentation af manden. Hvor Xenofon og Platon portrætterede Sokrates seriøst, følte Kierkegaard at Aristofanes var bedst til at forstå den sokratiske ironis avancerede detaljer.
Kierkegaard sammenligner herefter Sokrates med store filosoffer fra det 18. og 19. århundrede, såsom Fichte, Schelling og specielt Hegel.
 |
Denne filosofiartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
