Xenofon
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.
Xenofon blev født i Athen omkring 425 f.Kr. af en velhavende familie (søn af Gryllus) og viser i sine værker, at han er veluddannet med et godt kendskab til tidens toneangivende litteratur. I 20-års alderen møder han filosoffen Sokrates og slutter sig til hans kreds. Xenofon er stærkt præget af den berømte filosof og bevarer gennem hele livet en indgående interesse for emner som etik, opdragelse og pædagogik sammen med en god portion skepsis over for demokratiet.
Deltog i Kyros' oprør 401 f.Kr. og anførte mesterligt de 10.000 grækeres hjemtog. Han var stabsofficer hos Agesilaos af Sparta, derfor kom han i eksil fra 394 f.Kr. Under sin landsforvisning bor Xenofon på et landsted nær ved Olympia sammen med sin kone og to børn. Her begynder han det forfatterskab, som han stadig er berømt for 2400 år efter.
Xenofon skriver både praktiske håndbøger om hesteopdræt, værker om økonomi og statsforfatning, om den gode familiefar og egentlige historiske værker. Og det er ikke kun Anabasis, der som krigsreportage regnes for en nyskabelse fra hans hånd. Hans erindringer om Sokrates (Memorabilia) går for at være en af verdens første biografier, ligesom Kyrupædien (Kyros´ opdragelse) kaldes verdenshistoriens første roman. Alt i alt tre nyskabelser, der har vist sig at være levedygtige helt frem i vores tid.
Derudover skrev han Hellenika, et historisk værk, der skulle tage tråden op, hvor Thukydid slap. Således beskrives de dele af Den Peloponnesiske Krig, som Thukydid ikke nåede.
Mens hans værker endnu lever videre, forsvinder Xenofon selv næsten fuldstændig fra historien, efter at have bosat sig på landstedet. Blot ved man, at han i 371 f.Kr. må flygte til Korinth, hvor han har opholdt sig en årrække, indtil Athen udstedte et generelt amnesti til landsforviste. Sandsynligvis benyttede han sig af dette og vendte tilbage til sin fødeby, hvor han døde ca. 354 f.Kr.
Græske bystater: Det Deliske Søforbund | Det athenske demokrati | Dorer | Græske kolonier | Ioner | Makedonien | Milet | Mykene | Olympia | Oraklet i Delfi | Peloponnes | Peloponnesiske Krig | Perikles | Perserkrigene | Polis | Slaget ved Marathon | Sparta | Troja | Æoler
Hellenismen: Alexander den Store | Athens historie | Diadokerne | Græsk mytologi | Makedonerne | Theben | Thrakien |
Græsk litteratur: Aischylos | Aristofanes | Aristoteles | Demosthenes | Euripides| Herodot | Hesiod | Homer | Iliaden | Lysias | Menander | Odysseen | Platon | Sofokles | Thukydid | Xenofon
Den romerske republik: Det romerske Senat | Etruskerne | Forbundsfællekrigen | Gaius Julius Caesar | Gallerkrigene | Latium | Puniske krige | Romersk borger | Romersk arkitektur | Romersk religion | Slaver | SPQR | Triumviratet
Det romerske kejserrige: Armenien | Augustus | Germanien | Hadrian | Hadrians mur | Kejserkult | Limes | Mysteriereligion | Pannonien | Pax romana | Prætorianergarden | Trajan | Urkristendom
Det østromerske rige (Byzans): Belisar | Byzans | Cæsareopapisme | Eksarkat | Katafrakt | Hagia Sophia | Justinian 1. | Konstantin den Store | Økumeniske Konciler | Ravenna | Tetrarkiet | Theodora | Varægergarden
Romersk litteratur: Augustin | Aulus Gellius | Cicero | Horats | Juvenal | Livius | Lukrets | Martial | Metamorfoserne | Ovid | Plautus | Plinius den Ældre | Plinius den Yngre | Properts | Quintilian | Sallust | Seneca | Sueton | Sulpicia | Tacitus | Terents | Tibul | Vergil | Æneiden |
Persien: Achæmenide-dynastiet | Dareios den Store | Kyros 2. | Mederne | Partherriget | Perserkrigene | Sasaniderne Seleukiderne | Xerxes 1. | Zarathustra | Zarathustrianisme
Se også: Andre indgange til historien