Organisk forbindelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En organiske forbindels eller et organisk stof er et medlem af den gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler indeholder kulstof, med undtagelse af karbider, karbonater og karbonoxider som er de eneste kulstofholdige kemiske forbindelser som ikke medregnes til de organiske stoffer. Organiske forbindelser studeres i organisk kemi. Mange af dem såsom proteiner, fedtstoffer og kulhydrater er også meget vigtige i biokemi.
De organiske forbindelser omfatter blandt andre:
- De alifatiske forbindelser med kæder af kulstofatomer
- De aromatiske forbindelser med benzenringe af kulstofatomer
- De heterocykliske forbindelser med ringstrukturer hvori der også indgår andre atomer end kulstofatomer
- Polymerer som er lange kæder af atomgrupper som gentages
Skillelinjen mellem organisk og uorganisk kemi er temmelig vilkårlig og historisk betinget. Groft sagt har organiske forbindelser kulstof-hydrogen-bindinger, og uorganiske forbindelser har det ikke. Således er kulsyre uorganisk, mens myresyre er organisk og dets anhydrid - kulilte - er uorganisk.
Navnet "organisk" er et historisk navn fra det 19. århundrede da man troede, at organiske forbindelser kun kunne laves i levende organismer med en særlig livskraft (vis vitalis).
De fleste organiske forbindelser fremstilles i dag kunstigt.