Oscar 2. af Sverige
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oscar 2. af Sverige eller Oscar Fredric, (21. januar 1829 - 8. december 1907), konge af Sverige 1872-1907, konge af Norge 1872-1905, hertug af Östergötland. Gift 1857 med Sofia af Nassau. Han var søn af Oscar 1., bror til Karl 15.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Udenrigspolitik
En af Oscar 2.s store interesser var udenrigspolitikken. Han beundrede Tyskland og specielt Otto von Bismarck. Han arbejdede for et "germansk, skandinavisk og italiensk forbund", som han mente at også Storbritannien kunne slutte sig til. Kernen i udenrigspolitikken var faren fra øst. Flere og flere svenskere beundrede Tyskland, og desuden var dronning Sofia tysk (fra Hessen-Nassau), så kongefamilien var knyttet til mange tyske fyrstehuse.
[redigér] Unionsopløsningen
Oscars største nederlag som konge var unionsopløsningen i 1905. Norge havde i 1814 indgået en personalunion med Sverige med fælles konge og udenrigstjeneste, men forøvrigt med egne institutioner. Selv om de to stater formelt var ligestillede, var Norge blevet tvunget ind i unionen og var den underlegne part. Der havde i hele Oscars regeringstid været brydninger, hvor nordmændene kæmpede for større selvstændighed, og 7. juni 1905 opsagde de unionsaftalen, da Stortinget vedtog at: foreningen med Sverige under én konge er ophørt som følge af at kongen har ophørt med at fungere som norsk konge.
Oscar bar nederlaget med stor værdighed og vandt respekt over hele Europa for at håndtere unionsopløsningen, uden at det førte til krig.
[redigér] Familieforhold
Oscar 2. er oldefar til Harald 5. af Norge og Albert 2. af Belgien og tipoldefar til Carl 16. Gustav af Sverige og Margrethe 2. af Danmark.
[redigér] Se også
Efterfulgte: | Sveriges regenter | Efterfulgtes af: |
Karl 15. 1859-1872 |
Gustav 5. 1907-1950 |