Oslofjorden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oslofjorden er en fjord, som strækker sig fra Rådhuskajen i Oslo mod syd til Langesund i Bamble kommune. Langesund ligger på højde omtrent med Færder fyr, og mange definerer Oslofjordens begyndelse ved de to steder. Fjorden er dermed 107 km lang og Norges femtestørste fjord.
Oslofjorden går langs fylkerne Oslo, Østfold, Akershus, Buskerud, Vestfold og dele af Telemark. Man skelner mellem Indre og Ydre Oslofjord. Skellet går ved Drøbaksundet, hvor fjorden bliver smal mellem Drøbak og Hurum.
Det bor cirka 1,1 million mennesker rundt om Oslofjorden. Fra Langesundsfjorden i vest til svenskegrensa i øst er det tilsammen 11 byer og mange landsbyer. Fjorden er et vigtigt rekreationsområde med lystbåde, hytteliv og fiskei. Oslofjorden har også Norges største trafik af færger og fragtskibe. Der er blandt andet flere færger til udlandet og en færgeforbindelse over fjorden mellem Moss i Østfold og Horten i Vestfold. Ellers går Oslofjordtunnelen (Oslofjordforbindelsen) mellem Drøbak i Frogn og Storsand i Hurum. Den blev åbnet i 2000.