Påskeøen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Påskeøen (på polynesisk Rapa Nui, på spansk Isla de Pascua) er en ø beliggende i det sydlige Stillehav, (27o 09' syd og 109o 26' vest) vest og en anelse mod nord for Santiago i Chile. Øen er en del af den chilenske region Valparaíso. Øen er næsten trekantet (166.6 km2) og ligger omkring 3700 km fra Tahti, 3600 km fra chile og 2.200 km fra den nærmeste beboede ø (Marquesas). Påskeøen er berømt for sine mange præhistoriske stenstatuer, kaldet moai, langs kystlinjerne. Befolkningstallet er omkring 3.000.
For ca. 500 år siden blev de omkring 600 store moai'er rejst. Der er mange teorier om formålet med dem, og den mest udbredte teori er, at de blev rejst til ære for indbyggernes forfædre eller vigtige levende personer.
Statuerne blev fremstillet ved, at man fandt en klippevæg af samme længde som statuen, hvorefter man tegnede statuen liggende på ryggen på klippen. Dernæst huggede man løs med hårde sten, og senere rettede man ryggen til og huggede toppen flad, så at der var plads til en rød paryk.
Man lavede øjenhuler, så man senere kunne isætte blå øjne. Statuen blev transporteret til sit bestemmelsessted, ved at man havde et reb snoet en gang om statuens nedre del, og for hvert skridt rykkede man i rebet, først en millimeter i den ene side, så en millimeter i den anden side. Dette krævede, at man havde en jævn grusvej, og en sådan anlagde man så. Vejene udgør egentlig et større arbejde end en statue, men de fjerneste klaner kunne genbruge nogle af de andres veje.
Andre gåder/underværker/sagn: Atlantis, Kuglelyn, Stonehenge, Nazca-linjerne, Piri Reis-kortet, Sfinksen i Giza, Pyramiderne i Giza, Den store pyramide i Giza, Verdens syv underværker, Hieroglyf.
[redigér] Historie
Påskeøen er skabt for adskillige hundredtusinder af år siden af tre vulkaner: den østlige Poike, den sydvestlige Rano Kau og den nordlige Terevaka. Polynesierne befolkede øen i kanoer før år 1000, - måske noget før år 900, og de er sandsynligvis kommet fra øerne Mangareva, Pitcairn og Henderson. Den europæiske opdagelse sker ved den nederlandske udforsker Jacob Roggeveen påskedag den 5. april 1722, og deraf kommer navnet. En ekspedition ledet af kaptajn James Cook besøgte øen i 1774.
[redigér] Henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- David Y. Brookman: Easter Island Home Page
- The Rongorongo of Easter Island
- Finding Easter Island
- Map of Easter Island from Map South Pacific
- Map of Easter Island from the Perry-Castañeda Library Map Collection.
- Sep 22, 2004, terradaily: Easter Islanders' "suicide" is explained