Parring

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Parring betegner utvekslingen af gener mellem individer af samme art. Parring står ofte i sammenhæng med befrugtning og forplantning, specielt hos flercellede organismer. Men hos mange arter er paring og forplantning helt adskilte prosesser. Parring omtales også som kopulation (specielt i zoologien), som sex (mest i dagligtale), eller som bolle (kun hos mennesker).

En del encellede organismer kan parre sig med alle andre individer af samme art, og begge individer modtager gener fra hinanden. Denne måde at udveksle gener at uden at cellene smelter tilsammen, kaldes konjugasjon. Fomeringen kan i disse arter sker med eller uden og kort eller lange tid efter en parring.

I arter med køn er der imod paringer kun mulige mellem individer af forskelig køn. Flercellede organismer frembringer normalt kønsceller af forskelig størrelse (egg- og sædceller). Disse kan enten afgives til omverdenen og overlates til sig selv, eller overføres direkte til en af kønnene (normalt hunkønnet). Det første er tilfældet hos mange vandlevende organismer samt landplanter, som overlade spredningen og eventuelt befrugtingen af kønsceller til hhv. vandet og vinden. Dette høre alligevel ikke under paring hvis «partnerne» ikke mødes.

Hos en del dyr indebære parringer der imod direkte kroppskontakt mellem individene. Det er specielt denne form for parring som kaldes kopulation. Kopulation resulterer i indvendig befrugtning, dvs. befrugtingen finder anbringe i kroppen til en af kønnene. Det er ofte hunkønnet som tager imod hannens sædceller. Et af undtagelserne er søheste, hvor hannene modtager hunnens ægceller. I hermafrodittiske arter kan begge individer modtage sædceller fra hinanden og anvendte i til at befrugte deres egne ægceller. Eksempler at dette er regnorme og mange andre leddormer, flatormer m.m.

Kopulation med indvendig befrugtning kan sker ved hjælp af specielle kønsorganer. Dette er tilfældet hos f.eks. pattedyr, hvor sædcellene overføres ved hjælp af hannens penis som føres i hunnens skede. Lignende kønsorganer finder man hos mange insekter. Hos mange andre leddyr sker befrugtningen der imod ved hjælp af «sædpakker» (spermatoforer) som hannen overrækker til hunnen.

[redigér] Kurtisering

Kurtisering dækker over alle de adfærds-ritualer og -mønstre der går forud for en pardannelse og senere en parring.

Ofte er parringen en del af langvarig paringsritualer hvor mange forskellige adfærdsmønstre indgår. Disse har evolvert fordi partene på denne måde kan teste hverandres «kvaliteter» (se partnervalg). det vælgende køn (ofte hunnen) afviser normalt parringen hvis partneren ikke «overbeviser». Det er altså på ingen måde sådan at dyr parer sig med «første beste partner», eller at hannen er parten som «bestemmer». Sågar man også vil fundet arter hvor dette kan være en træffende beskrivelse af Kurtiseringen, er det kun undtagelsen.

Hellere ikke en «vellykket» parring er nogen garanti for befrugtning. Hos mange arter vil både hanner og hunner pare sig med flere forskellige partnere, og sæden kan ofte opbevares i lange tid inden nogen af den eventuelt bruges til at befrugte ægcellerne. Insekter har specielle organer til dette formål (sædgjemmer eller spermateker). Hunnene kan ofte også særskilt skaffe sig af med sæd fra nogen af hannene de har paret sig med.

[redigér] Se også

Forplantning, konjugasjon, paringssystem, bolle