Phosphorundersyrling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Phosphorundersyrling | |
|---|---|
 |
|
| Generelt | |
| IUPAC-navn | Phosphinsyre |
| Sumformel | H3PO2 |
| Molvægt | 66,00 g/mol |
| Udseende | Klar (let gullig) væske |
| CAS-nummer | [6303-21-5] |
| Egenskaber | |
| Densitet | 1,274 g/cm3 |
| Opløselighed i vand | blandbar |
| Smeltepunkt | -25 °C (248 K) |
| Kogepunkt | 106 °C (379 K) decomp. |
| Syrestyrke (pKs) | 1,2 |
| Struktur | |
| Form | pseudo-tetrahedral |
| Sikkerhed | |
| EU-klassifisering | ikke opført |
| NFPA 704 | Skabelon:Nfpa |
| Flammepunkt | ikke brændbart |
| Relaterede stoffer | |
| Relaterede oxosyrer | Phosphorsyrling Phosphorsyre |
| Relaterede stoffer | Natriumhypophosphit Bariumhypophosphit |
Phosphorundersyrling (eller phosphinsyre) er en phosphor-holdig oxosyre med sumformlen H3PO2. Ved stuetemperatur er det en farveløs væske og en monovalent syre, hvis salte kaldes hypophosphitter. Stoffet er et kraftigt reduktionsmiddel.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Fremstilling
Hypophosphit-salte kan fremstilles ved kogning af hvidt phosphor i en vandig opløsning af det tilsvarende hydroxid.
- P4 + 4OH− + 4H2O → 4H2PO2− + 2H2
Den frie syre fås da ved at lade en stærk syre reagere med et hypophosphit-salt eller ved oxidation af phosphin med iod i vand.
- PH3 + 2I2 + 2H2O → H3PO2 + 4I− + 4H+
[redigér] Anvendelser
Phosphorundersyrling bruges i formulering af lægemidler, affarvning af polymerer, behandling af vand, udvinding af ædle eller ikke-jernholdige metaller. Hovedanvendelsen i organisk kemi er reduktion af aromatiske diazoniumsalte, hvorved ArN2+ omdannes til Ar-H.[1]
[redigér] Derivater
Adskillige derivater, hvor de to H-atomer der er bundet til P-atomet er erstattet med organiske grupper. Disse derivater kaldes phosphinsyrer og deres salte og estere phosphinater.
[redigér] Kilder
- Cotton, F. Albert; Wilkinson, Geoffrey; Murillo, Carlos A.; Bochmann, Manfred (1999). Advanced Inorganic Chemistry (6th Edn.) New York:Wiley-Interscience. ISBN 0-471-19957-5.
- ChemicalLand21 Listing
[redigér] Noter
- ^ Robison, Michael M.; Robison, Bonnie L. (1956). "2,4,6-Tribromobenzoic acid". Org. Synth. 36:94; Coll. Vol. 4:947. Kornblum, Nathan. (1941). "3,3'-Dimethoxybiphenyl and 3,3'-dimethylbiphenyl". Org. Synth. 21:30; Coll. Vol. 3:295.
