Syre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikel omhandler syre i kemisk betydning. Opslagsordet har også anden betydning, se Almindelig Syre.

En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en hydrogenion (Brønsteds definition).

Eksempler på syrer er: HCl, H₂SO₄, HNO₃, H₂CO₃, H₃PO₄, CH₃COOH.

Et eksempel kan være saltsyre, som også skrives som HCl.
Saltsyren vil, hvis den blandes med en base, afgive hydrogenionen, Cl bliver tilbage som en kloridion, Cl^-.

Når saltsyre opløses i vand, sker der følgende syre-basereaktion:

HCl + H₂O --> H₃O⁺ + Cl^-

Saltsyren har givet sin H⁺ (altså hydrogenionen) til et vandmolekyle (H₂O), der i dette tilfælde fungerer som base. Saltsyre er en stærk syre, og reaktionen løber derfor helt mod højre, og man siger derfor, at syren er fuldt dissocieret i vand.

[redigér] Eksempel eddikesyre

Eddikesyre er en svag syre, der kun er delvist dissocieret i vand. Dvs. der indtræder en ligevægt mellem eddikesyre og vand, hvor en del af molekylerne har reageret med vand, og dannet H₃O⁺ og acetationer (CH₃COO^-), mens resten stadig findes som udissocierede eddikesyremolekyler (CH₃COOH).

Den andel af en syre, der er dissocieret i vand (har afgivet en brintion), angives ofte som dissociationsgraden.

Husk på at det er syren der fjerner kalk.

[redigér] Mere om syrer

Syrens modstykke er en base, som er et molekyle, der kan optage en hydrogenion.

Ud over H⁺ indeholder en syre også en syrerestion.

Når en syre og en base reagerer kommer der vand og et salt ud af processen.

En syres styrke - og dermed også den korresponderende bases (dvs. den rest, der bliver tilbage, når en syre har afgivet en brintion) styrke - angives ved syrestyrkekonstanten K_A og basestyrkekonstanten K_B, jo stærkere syren er, jo svagere er den korresponderende base og omvendt.

Det gælder for korresponderende syre-base-par, at:

K_A * K_B = 10^-14,00 mol²/l² i vandig opløsning ved 25^oC.

K_A og K_B kan også skrives som pK-værdier: pK_A og pK_B. pK-værdierne er defineret på følgende måde:

pK_A = -log(K_A) pK_B = -log(K_B).

pK-værdierne ligger for de fleste almindelige syrer og baser i området 0-14, hvilket er lettere at overskue end 10 opløftet i en eller anden potens. Dette gør, at pK-værdierne er meget anvendt.

I organisk kemi bruges i visse tilfælde et udvidet syre-basebegreb, de såkaldte Lewissyrer og Lewisbaser, hvor en syre defineres som en elektronacceptor og basen som en elektrondonor.

Brønsted-Lowry har udviklet en alternativ syre-base-teori, der minder meget om den organiske Lewis syre-base-teori.

Syrer bruges ofte også til at afkalke f.eks. toiletter og kedler.