Prora
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prora var et enormt ferieanlæg og badehotel opført af nazisterne på Tysklands største ø Rügen. Anlægget blev bygget 1936-1939 som en del af Kraft durch Freude (KdF) programmet. Otte identiske seks-etagers hotelblokke nåede at blive bygget, men aldrig taget i brug. Anlægget er interresant, da det er et typisk eksempel på Det Tredje Riges arkitektur.
Prora ligger på den lange bugt mellem Sassnitz og Binz regionerne nær Prorer Wiek, på den smalle hede, som kaldes Prora, som separerer Jasmunder Bodden fra Østersøen. Bygningerne strækker sig over 4,5 km og ligger ca. 150 m fra kysten. Kysten har en lang sandstrand, som strækker sig fra Binz til færgehavnen. Stranden var derfor et ideelt sted at etablere et badehotel.
[redigér] Historie
Prora blev bygget som et badehotel til arbejderklassen under idealet, at alle arbejdere havde ret til en ferie ved stranden. Hotellet blev designet af Clemens Klotz (1886-1969) og skulle i følge planen kunne huse 20.000 feriegæster fordelt på 10.000 værelser á 2,5 x 5 meter - alle med havudsigt. Fremtidige planer var bl.a. at bygge to bølgebassiner, et teater, en biograf, en festsal der kunne rumme alle 20.000 personer på én gang, jernbanestationer og en stor havn hvor krydstogtskibe kunne lægge til.
På verdensudstillingen i Paris i 1937 blev planerne for hele projektet udstillet, og vandt hovedpræmien (Grand Prix) i arkitektur.
Hvert hotelværelse skulle efter planen bestå af to senge, en armoire (garderobe) og en håndvask. Fælles-bad og -toiletter skulle findes på gangen.
I de få år (1936-1939) Prora var under opførsel, blev alle større byggefirmaer i riget involveret i større eller mindre grad. Næsten 9.000 bygningsarbejdere har i denne tid arbejdet på byggeriet.
Ved begyndelsen til anden verdenskrig i 1939 gik byggeriet i stå. De otte hotelblokke, teateret og biografen stod som tomme skaller. Badebassinerne og festsalene var endnu ikke bygget. Da krigen udviklede sig brugte mange folk fra Hamburg en af hotelblokkene som tilflugtssted. I slutningen af krigen blev bygningerne brugt til at huse kvindelige assistenter for Luftwaffe.
I 1945 overtog den sovjetiske hær kontrollen over området og etablerede en base på Prora.
I dag står de robuste men forfaldne bygninger der stadig som en touristattraktion.
[redigér] Links
[redigér] Referencer
Wikimedia Commons har medier relateret til: |