Rømø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Rømø er en dansk ø i Vadehavet.

Rømø ligger ca. 10 km ude i Nordsøen, forbundet med fastlandet ved Rømø-dæmningen. Rømø er en del af Skærbæk Kommune, som er på i alt 36.000 ha og har knap 8.000 indbyggere. På Rømø er der 850 indbyggere, og øen har et areal på 129 km².

Rømø er en kendt turistø, som bliver besøgt af flere tusinde turister om året. Øen er bl.a. kendt for sine flotte og utroligt brede, hvide strande og sin smukke natur. Næsten 90% af øen er ren natur.

Indholdsfortegnelse 1 Aktiviteter på Rømø 2 Øens museer 3 Kunst på Rømø 4 Byer på Rømø 5 Dæmningen

[redigér] Aktiviteter på Rømø

Rømø udnytter sine strande godt. På stranden kan man både køre i strandbuggy, ride og meget mere. Øen er også kendt for sin store dragefestival på stranden og en jazzfestival.

[redigér] Øens museer

Der fandtes tidligere 3 temmelig store museer på Rømø - 2 af dem eksisterer endnu. Det mest kendte er nok Kommandørgården. Det hører idag under Nationalmuseet, men blev bygget, dengang de store skibsførere, der blev kaldt kommandører, kom til Rømø i 1700-tallet. Kommandørgården blev bygget i 1748. Det er en gård, der viser den rigdom, der var på Rømø. Museet holder også markeder, for eksempel et fåremarked.

Det næste museum er Naturcenter Tønnisgård. Det indeholder udstillinger om Vadehavet og Rømøs natur og kultur. Det arrangerer også bunkerture og vadehavsture.

Det tredje museum var Danmarks mekaniske dukkemuseum, som nu er revet ned.

[redigér] Kunst på Rømø

Der findes rigtig mange gallerier og kunstnere på Rømø. En kendt kunstner på øen er maler Kirsten Rudiengaard. Der findes mange flere kunstgallerier, bl.a. Art-House, Mellem Ebbe og Flod. Der bliver også lavet stearinlys på Rømø Lys.

[redigér] Byer på Rømø

Man siger, at der findes 2 byer på Rømø, Lakolk og Havneby. Den største by er helt klart Havneby, som er en "rigtig" by i modsætning til Lakolk, som mest er en turistby. I Havneby er der butikker og huse, hvor der i Lakolk mest er sommerhuse.

[redigér] Dæmningen

Rømø-dæmningen er 9,2 km lang og bygget 1939-48. Da dæmningen blev planlagt, valgte man at lade den følge vandskellet mellem Juvredybs og Listerdybs tidevandsområder, bortset fra stykket nærmest Rømø, hvor dæmningen fik et noget sydligere forløb. Derved afskar man et havområde på omkring 5 km², hvor tidevandet blev tvunget nord om øen. Dette har medført, at bl.a. Juvre-diget er blevet gennembrudt flere gange.

På begge sider af dæmningen er der anlagt slikgårde. Vedligeholdelsen af disse ophørte i 1992.