Rigsmarsk
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marsk eller rigsmarsk var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra 1200-tallet til enevældens indførelse i 1661 jf. Marsk Stig eller operaen Drot og Marsk. Det var det tredjevigtigste embede efter rigshofmesteren og kansleren. Han udnævntes af kongen og skulle være en indfødt adelig.
I det moderne Danmark ledes forsvaret af forsvarschefen.
Marsk (og marskal) kommer af middelnedertysk marschalk, staldmester, rytterianfører, fra ældre germansk marha, hest, og skalk, tjener; altså oprindelig en stalddreng.
| Evert Moltke | 1376-1380 |
| Oluf Axelsen Thott | 1443-1448 |
| Claus Rønnow | 1449-1480 (muligvis 1486) |
| Eskil Gøye | 1489-1506 |
| Kilde: William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede, København 1903/1974 |
|
