Rouen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Haute-Normandie. I 1999 havde Rouen 518.316 indbyggere (hele byområdet), mens der i selve bykernen bor 106.592 mennesker.
Rouen er formentlig grundlagt af romerne, der kaldte den Rotomagus. I det 9. årh. blev den erobret af normannerne, og fra år 912 blev den hovedstad i Normadiet.
Rouen var en af de største og mest succesrige byer i middelalderen. Byen har også spillet en stor rolle i den engelske historie, hvor den endog gennem en periode i 1400-tallet havde status som en af Englands hovedstæder (sammen med London) i de engelsk-normanniske dynastier.
Det var i Rouen, at englænderne brændte Jeanne d'Arc på bålet i 1431.
Rouen led stor overlast under den allierede invasion i Normandiet på D-dag under 2. verdenskrig, hvor byens berømte katedral blev meget stærkt beskadiget.
Rouen er kendt for sine middelalderbygninger, bindingsværkshuse samt ikke mindst for sin store katedral, Notre Dame.
[redigér] Eksterne links
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
![]() |
Denne artikel om fransk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |