Rudolf Broby-Johansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Rudolf Kristian Albert Broby-Johansen (25. november 1900 - 9. august 1987) var kunstpædagog, kommunist, engageret debattør og oprører. I år 1900 fødes han i byen Lunde på Fyn, der voksede han op i en fattig familie.

Han oplevede som ung tomheden efter 1. verdenskrig, hvor de borgerlige værdier og idealer var smuldret. Verden var ikke mere som før efter at krigen havde vist menneskenes ondskab mod hinanden. Han skrev digte, der gav rystende skildringer af livet bag storbyens facader, skildringer af elendighed og fattigdom. Hans digtsamling "Blod" fra 1922 var så chokerende at politiet beslaglagde den, hvorefter han kvitterede med en stærk og chokerende forsvarstale om kunstens rolle i samfundet. Hans stærke forankring i et ønske om sociale forandringer førte han ind i kommunistpartiet, hvorfra han som en provokerende debattør var med til at ruske op i samfunds- og kulturdebatterne. Han satte sit meget stærke præg på venstrefløjens intellektuelle debatter og var med sit stærke engagement en af nøglepersonerne bag flere samfundskritiske tidsskrifter, deriblandt Monde, Plan og Frem.

Broby-Johansen var en flittig skribent, der bevægede sig inden for et bredt fagligt spektrum, der bedst kan sammenfattes som vedkommende, fængende og kritisk kulturjounalistik. I en årrække kæmpede han hårdt for at få sine artikler publiceret, mens det senere gik langt lettere med bøger. Den lange række af kunst-forklarende bøger han skrev, havde det tilfælles, at han ønskede at formidle det grundlæggende kunst-forklarende budskab, at alle kan se på billeder, - man skal selvfølgelig lære det, men alle kan lære det.

Blandt de hædersbevisninger, som Broby Johansen blev tildelt, kan nævnes Holbergmedaljen 1970, Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris 1975, LO's Kulturpris 1980, PH-prisen 1984 samt en udnævnelse til æresdoktor ved Odense Universitet i 1985.