Sahl Kirke (Holstebro Kommune)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sahl Kirke (Holstebro Kommune) | |
---|---|
Klik for at forstørre |
|
Bygget | 1150 - 1200 |
Stift | Viborg Stift |
Provsti | Aulum Provsti |
Pastorat | Sahl Pastorat |
Sogn | Sahl Sogn (Holstebro Kommune) |
Kommune | Holstebro Kommune |
Websted | # |
Sahl Kirke er sognekirken i Sahl Sogn er en anselig kirke fra middelalderen. Den regnedes tidligere som Ginding Herreds hovedkirke. Tårnet, som er vestvendt, samt våbenhus er tilføjet 1450 - 1500.
Kirken er kendt for sit "Gyldne Alter", som menes at være udført i Ribe ca. 1200, samme værksted som forfærdigede et alter til Stadil Kirke. Materialet er kobberstukne og forgyldte plader som kunstneren har dekoreret med motiver fra Jesu liv. I kobberet er centralt indsat bjergkrystaller.
I korbuen et sengotisk krucifiks i mørkt egetræ.
På nordvæggen er kalkmalerier som viser fire sengotiske helgener fra ca. 1520. Nærmest koret Sankt Laurentius og Jomfru Maria. De to øvrige kan eventuelt være Sankt Catharina og Sankt Dorothea.
Døbefonten er af grå granit med liljeornamentik.
Stolestaderne er i mørkt egetræ. Endvidere prædikestolen som er ret enkel. Stolene er formentlig fra ca. 1600-tallet.
[redigér] Litteratur
- Jeg ser på kalkmalerier, af Niels M. Saxtorph, 1970
- Politikens bog om Danmarks kirker, af Niels Peter Stilling - ISBN 87-7870-195-3
- Vore gamle kirker og klostre, af Gorm Benzon, 1973