Sankt Croix

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Sankt Croix ses nederst på kortet.

Sankt Croix (engelsk Saint Croix) er den ø blandt De dansk vestindiske øer, som Danmark erhvervede sidst, nemlig (i 1733). På øen, der er på størrelse med Møn, ligger byerne Frederiksted og Christiansted.

[redigér] Historie

[redigér] før koloniseringen

Øen var oprindeligt beboet af caribere og arawakere. I 1493 blev øen opdaget af den spanske søfarer og opdagelsesrejsende Christoffer Columbus. Columbus gik i land på øen, som han døbte Santa Cruz ("det hellige kors"). På fransk blev det til Sainte-Croix.

[redigér] Kolonisering

Spanien erklærede øen for deres, idet det var Christoffer Columbus, som havde fundet den. Spanierne var også de første europæere, der kom til øen, og i den tid, de var på Sankt Croix, var de konstant i krig med cariberne. I 1590'erne var alle caribere på øen enten udryddet eller sendt til andre spanske kolonier som slaver. Da var spanierne også blevet trætte af øen. Dårligt vejr var den vigtigste grund til, at de sidste spaniere forlod øen i 1596, og samme år blev øen beskrevet som "fuldstændig øde".

I den tidlige del af 1600-tallet sendte både England og Holland kolonister til øen. De to lande delte den mellem sig på den måde, at Holland fik den østlige del og England den vestlige. Der udbrød dog hurtigt konflikt, da den engelske guvernør blev skudt af den hollandske guvernør under en visit på den hollandske del af Sankt Croix. Efter en række kampe forlod hollænderne øen, og englænderne var nu alene tilbage, dog ikke længe.

I 1650 vendte spanierne tilbage. Med 5 skibe og 1.200 soldater angreb de Sankt Croix og slog alle ihjel, som ikke nåede at flygte. Spanierne nåede lige at få bygget et fort, som var det eneste beboede sted på øen i 1650, for i 1651 var det Frankrigs tur til at prøve lykken med at oprette en koloni. Kun 10 år efter, at franskmændene havde etableret sig på øen, købte den franske guvernør på St. Kitts De Poincy øen som sin private ejendom. Han gav straks øen til Malteserordenen, som ikke forstod sig på kolonisme. I 1665 købte Det fransk-vestindiske Kompagni øen, og handelen blomstrede med produktion af masser af sukker, tobak og bomuld. Men da guvernøren døde, mærkede øen en markant nedgang, hvilket ledte til at Sankt Croix i 1695 var forladt.

[redigér] Dansk kolonisering

I 1733 blev øen solgt til det Dansk Vestindiske Kompagni, som straks lod alle nationaliteter, etniske og religiøse grupper flytte ind på øen. Det førte til et hav af nye, men også meget forskellige indbyggere. Spanske jøder og franske protestanter kom til øen og købte plantager. Englændere kom hurtigt efter, og engelsk blev det dominerende sprog på øen. De nyankomne tjente godt på sukkerhandlen, især efter 1755, hvor Danmark havde indført fri handelsret på de Dansk Vestindiske Øer. Dette øgede prisen på sukker, hvilket kom øboerne til gode, og da der udbrød krig i nogle andre af verdens største sukkerproducerende områder, steg prisen yderligere pga. leveringsproblemer fra disse områder.