Slaget ved Covadonga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Covadonga
Del af Den Islamiske ekspansion og La reconquista
Statue fra 1965, som forestiller Pelayo; sejrherre ved Covadonga og Asturiens første konge
Dato Sommeren 722 Sted I bjergkæden Picos de Europa nær Covadonga, Asturien Resultat Asturisk sejr
Parter
Kongeriget Asturien	Ummayyadekalifatet
Førere
Don Pelayo af Asturien	Munuza † Alqama †
Styrke
Omkring 300	800–1,400
Tab
Ukendt (ifølge en senere legende overlevede kun af 10 asturerne)	Ukendt

Slaget ved Covadonga regnes traditionelt som udgangspunktet for la Reconquista, som betyder den kristne generobring af den Iberiske halvø fra de muslimske maurer. I 722 besejrede en lille hær under ledelse af den lokale fyrste Pelayo en angribende muslimsk hær i Asturiens bjerge, og forhindrede derved at muslimerne okkuperede området. I følge senere kristne krøniker var den muslimske hær Pelayos langt overlegen.

Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Slaget 3 Konsekvenser 4 Covadonga i dag 5 Noter

[redigér] Baggrund

I løbet af tre år fra 711 til 714 blev hele det visigotiske kongerige i Hispania erobret af invaderende muslimer fra Nordafrika, som i stedet etablerede al-Andalus. Sejren ved Covadonga var den første kristne sejr over muslimske styrker siden 711, og den er derfor af eftertiden blevet regnet som et vendepunkt, hvor en lang generobringskrig begyndte. Slaget har desuden en vigtig plads i den spanske (og portugisiske) nationalmyte, som nationens fødested.

[redigér] Slaget

I sommeren 722 havde en maurisk general Alqama ledt en muslimsk styrke ind i Pelayos territorium og havde besat størstedelen af det, hvilket tvang Pelayo til at flygte op i bjergene. Han skjulte sig i en snæver dal, kaldet Covadonga, som var let at forsvare mod en talmæssigt overlegen fjende. I følge vore kilder havde Pelayo kun 300 mænd med sig på dette tidspunkt.^[1]

Da Alqama nåede frem til tilbød han Pelayo at overgive sig, men han nægtede, så Alqama gav sine bedste mænd ordre til at starte angrebet. Asturerne havde forskanset sig på bjerskråningen, mens Pelayo selv sammen med nogle mænd havde skjult sig i en hule. Pelayo indledte nu et modangreb herfra og det lykkedes at jage de muslimske styrker bort. Alqama faldt selv under kampen. Kristne kilder beskrev efterfølgende slaget som en stor sejr, mens mauriske kilder kun anså det for at være en mindre træfning.

Efter sin sejr samlede Pelayo en ny styrke, der besejrede de resterende muslimske styrker i Asturien. Herskerne i al-Andalus forsøgte ikke siden at erobre området, og Pelayo kunne derfor grundlægge kongeriget Asturien.

[redigér] Konsekvenser

I realiteten undgik muslimerne at trænge ind i det bjergrige Asturien, som det heller ikke var lykkedes deres forgængere, visigoterne, at underlægge sig.^[2] I stedet koncentrede muslimerne deres styrker om en invasion af det langt rigere Frankerrige nord for Pyrenæerne. Her led de dog en række nederlag til en alliance af kristne riger, ledet af frankeren Karl Martel, og de måtte derfor opgive yderligere ekspansion mod nord. Dette gav asturerne mulighed for at konsolidere sig som et kongerige, der senere kunne ekspandere på muslimsk territorium, og derved skabe plads til en kristen enklave på den ellers muslimsk dominerede halvø.

[redigér] Covadonga i dag

Stedet er i dag et religiøst valfartssted, pga. den betydning for den kristne reconquista slaget blev tillagt sidenhen. Hovedmålet for valfarten til Covadonga er den hule, hvor Pelayo skjulte sig før udfaldet mod de angribende fjender. I følge en legende er Pelayo begravet i det kapel, der befinder sig på stedet.

[redigér] Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: Covadonga