Sneugle
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Nyctea scandiaca Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
 Sneuglens udbredelsesområde
|
|||||||||||||||
|
|
Sneuglen (Nyctea scandiaca) lever på den nordlige halvkugles tundraområder.
Sneuglehannen er næsten helt hvid. Hunnen derimod har brunsorte pletter i den hvide fjerdragt.
Den måler cirka 50-65 centimeter og vejer cirka 2 kilogram. Vingefanget på en fuldvoksen sneugle ligger på 142-166 centimeter. Hunnen er en smule større end hannen. Sneuglen er på størrelse med Stor hornugle.
Sneuglen er kønsmoden ved 2 års alderen. Når det ikke er yngletid, lever den alene. Den yngler på tundra eller fjeldheder over trægrænsen.
Sneuglen bygger ingen egentlig rede, men lægger de op til 8 æg direkte på jorden. Æggene lægges over en lang periode, og der bliver derfor stor forskel på ungernes størrelse i et stort kuld unger. 8 unger opnås kun i sæsoner med mange lemminger, som er sneuglens primære fødekilde, herudover spises mus.
Ungerne klækkes efter en rugetid på 30-35 dage.
Sneuglens revirsang er et kort, dumpt, lidt stønnende "hooh", som bliver gentaget med nogle sekunders mellemrum. Hannens advarselslyd er et bjæffende "kræk-kræk-kræk", hunnens er grovere og højere i tonen. Et gennemtrængende og fløjtende skrig "siiuue" bruges af både hunnen og de tiggende unger.
Sneuglen er ikke en truet dyreart, men den er sjælden.
Bestandsstørrelsen er ikke kendt, da sneuglen bevæger sig over hele Arktis, alt efter hvor der er flest lemminger. De har derfor ingen faste trækruter forskerne kan holde øje med.
I perioder med meget ringe føde søger enkelte individer så langt sydpå som Danmark. Der er også mulighed for at se den i Zoologisk have i København, hvor billedet er taget.
På grønlandsk hedder sneuglen uppik. Oversat til dansk bliver det noget henad "skvat-om-fuglen". Historien bag dette navn menes at have oprindelse i sneugleungernes forsvarsmekanisme. Hvis ungerne bliver grebet før de er store nok til at forsvare sig falder de omkuld, stritter med fødderne og bliver ganske stive som om de er døde og har været det længe. Dette skulle være et forsvar mod rævene, som foretrækker levende bytte.
Sneuglen skulle efter sigende være yderst velsmagende.
