Solvognen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Denne artikel omhandler bronzealderfundet. Opslagsordet har også anden betydning, se Solvognen (teatergruppe).

Forsiden af solvognen

Bagsiden af solvognen.

Solvognen er et dansk nationalklenodie - et enestående bronzealderfund udformet i bronze og guld. Solvognen er en hulstøbt figur, bestående af en hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul, og både hest og skive har øskener, hvori liner engang var trukket imellem dem. Solskiven er belagt med guld, hvorpå fine mønstre i cirkelformede motiver er markeret.

Solvognen blev fundet den 7. september, 1902 i Trundholm Mose i Odsherred, Nordsjælland, i forbindelse med den første pløjning af området. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sønnen lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj. Solvognen var dog beskadiget allerede i bronzealderen, da den blev efterladt - sandsynligvis som offergave i mosen. I 1998 fandt man samme sted med metaldetektor flere fragmenter af de seks hjul på figuren. Figuren er dateret til ældre bronzealder - ca. 1350 f.Kr.

Solvognen bringer os vidnesbyrd om bronzealderens religion. Solen var da det centrale i religionen. Bronzealderens mennesker forestillede sig, at solen blev transporteret over himlen om dagen. Om morgenen førte en fisk solen til et skib, som transporterede solen indtil middag. Her tog solhesten over og førte solen videre til eftermiddagsskibet. Til aften førte en slange solen til underverdenen, der lå under den flade jord. Hernede var solen mørk, mens den blev transporteret på natskibe tilbage til morgenens udgangspunkt, hvor fisken atter tog over. Således blev dagens cyklus opretholdt i al evighed af solens hjælpere - fisken, hesten, slangen og skibene.

Solvognens begrebsverden støttes af flere helleristninger samt dekorationer på rageknive (1100 - 500 f.Kr.). Den forgyldte solskive på solvognen sidder, så man ser vognen bevæge sig fra venstre mod højre, altså i solens retning om dagen. Den modsatte side af solvognen mangler den forgyldte solskive - det er den mørklagte sol om natten på vej tilbage fra højre mod venstre til sit startsted ved solopgang. Solvognen illustrerer dermed, med sine to forskellige sider, solens bevægelse i løbet af et døgn.

Både på helleristningerne og på rageknivene trækker hesten solen i en line. Hjulene på solvognen hører således ikke til fortællingen. Hjulene er påsat for, at solskiven og hesten ved rituelle ceremonier kunne køres frem og tilbage og gengive solens bevægelser.