Spættet sæl
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Spættet sæl.
Foto: Marcel Burkhard |
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Phoca vitulina Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
Spættet sæls udbredelse
|
|||||||||||||||
|
Spættet sæl (Phoca vitulina) er den almindeligste sæl i de danske farvande. Der findes omkring 4.000 af dem. Sælen hører meget fint, og den kan høre lyd op til 60.000 Hz. Mennesket kan kun høre op til 20.000 Hz. Den får ikke vand, i ørerne ved dykning, for den kan lukke ørerne så ingenting kommer ind. Sælen har gode øjne og ser temmelig langt. På land er den bedst til at registrere bevægelser. Den spiser fisk og har i Danmark ikke nogen andre fjender end mennesket. I Grønland har den for eksempel også isbjørnen som fjende. Når man finder et af deres lufthuller i isen, må man væbne sig med tålmodighed. Man stiller sig med harpunen højt hævet over hullet og venter på at den dukker op, og så hugger man til.
Den spættede sæl kan blive op til 15-20 år og vejer fra 60-115 kilogram. Den har en længde på cirka 1,8 meter. Af særlige kendetegn er dens korte snude som er udstyret med lange varbørster. Sælen har en strømlinjet torpedoformet krop, hvor pelsen er meget korthåret, og den har intet ydre øre.
[redigér] Kilder/Henvisninger
Minibussens destination Havpattedyr |