Stormagt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stormagt er indenfor international politik en betegnelse for et land, der indenfor forskellige områder har mulighed for at øve indflydelse på eller kontrol med mindre magter.

Stater, der har mulighed for at øve indflydelse på mindre stater, kaldes magter. Lande kan opdeles i mellemmagter, regionalmagter, stormagter og supermagter.

Som stormagter opfattes generelt de nationer eller stater, der på grund af deres økonomiske og militære styrke må inddrages i andre staters overvejelser, før disse træffer væsentlige beslutninger. Det er karakteristisk for stormagter, at de er i stand til at intervenere over det meste af verden, hvis det er påkrævet. Stormagter har også "blød magt" (kulturel og økonomisk magt) til at påvirke mindre magters beslutningstagning.

Gennem historien har der været mange forskellige stormagter, men efter 1815 og Napoleons endelige nederlag, betragtedes Frankrig, Storbritannien, Rusland, Østrig og Preussen som de fem europæiske stormagter. Efter 2. Verdenskrig fik USA, Sovjetunionen, Frankrig, Kina og Storbritannien vetoret i FN's Sikkerhedsråd og blev altså formelt de 5 stormagter på verdensplan.

Krig har historisk haft væsentlig indflydelse på, hvilke lande der bør betragtes som stormagter. Afslutningen på Napoleonskrigene, på 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig har således væsensforandret opfattelsen af, hvilke lande der burde betragtes som stormagter.

Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse.