Stormflod
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stormfloden i 1700-tallet
En stormflod er en oversvømmelse forårsaget af, at en storm under højvande presser store vandmasser ind over land. Forekommer hyppigst i lave marskområder, som Vadehavet og i fjorde, hvor vinden kan presse vandet ind, uden at det har mulighed for at komme ud igen. Ofte forstærkes stormfloden af springfloden, men det er ikke altid tilfældet.
Se også: Springflod
- Den Kimbriske Stormflod fordrev kimbrerne fra deres hjemegne.(højst usikkert).
- 1362 "Den Store Manddrukning" hvor der ifølge overleveringerne omkom mere end 200.000 mennesker i Nordvesteuropa.
- 11. oktober 1634 En stormflod "hvis lige ikke var set siden den store manddrukning" ramte om natten marskområdet. På få timer blev generationers inddæmmede områder oversvømmet. Værst gik det ud over Vadehavsbugten nord for Ejdersted (ved Ejderen). På øen Nordstrand (ud for Husum) skyllede havet gennem 44 diger. 6.000 af de 9.000 indbyggere druknede. Cirka 50.000 køer og heste døde alene på Nordstrand, og 19 af øens 22 kirker gik tabt. I hele Nordfrisland druknede andre 3.000 mennesker. Vandet stod højt over gulvet i Ribe domkirke, og man kan stadig se højvandsmærket på en søjle.
- 12. -14. november 1872 blev store dele af Lolland og Falster oversvømmet, 80 mennesker omkom og 50 skibe strandede på Sjællands østkyst. Også Jyllands østkyst og de jyske fjorde var hårdt ramt af oversvømmelsen.
- 1. februar 1953 var et digebrud i Holland årsag til en katastrofe med ca. 2.000 dødsofre til følge.