Strubesang
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Strubesang (mongolsk chöömij) er en særpræget sangteknik, som også kaldes overtonesang. Denne sangteknik bruges især hos tuvinere, mongoler og tibetanske munke, men findes også i andre musiktraditioner spredt over det meste af verden, f.eks. hos inuitter, ainu og xhosa. Strubesangen bygger på en langtrukken og mørk tone fra langt nede i struben. Ovenpå denne tone kommer andre lysere toner ved at strubesangaren sætter tungen i forskellige stillinger i munden. Således kan sangeren synge to toner samtidig; én jævn og vedvarende undertone fra struben, og én overtone som skifter med den skiftende resonans fra mundhulen.
Strubesang er blevet brugt i vestlig musik, nok især som indslag i verdensmusik, men også indenfor andre stilarter, eksempelvis hos Karlheinz Stockhausen.
[redigér] Baggrundsstof
 |
Denne musik-artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
