The Freddy Mercury Tribute Concert
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Freddy Mercury Tribute Concert (engelsk: Æreskoncert for Freddy Mercury — med undertitlen A concert for life, en koncert for livet) var en støttekoncert, som blev lavet af de resterende Queen-medlemmer, Roger Taylor, Brian May og John Deacon, til ære for den afdøde store sanger Freddie Mercury. Koncerten fandt sted på Wembley Stadion d. 20. april 1992.
Til denne koncert mødte ca. 75.000 tilskuere op, og koncerten indbragte over 102 millioner pund, som gik til AIDS-fondet.
Til koncerten optrådte blandt andre Metallica, Def Leppard, Guns N' Roses. Roger Taylor, Brian May og John Deacon spillede Queen-materiale, som blev sunget af Elton John sammen med Axl Rose og Liza Minnelli. We are the champions, der var hele koncertens afslutning, blev sunget af alle deltagerne på scenen.