Thomas Helveg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thomas Helveg (født 24. juni 1971 i Odense) er en dansk landsholdsspiller i fodbold. Han blev Årets Fodboldspiller i Danmark i 1994.
I sin tid i Italien, der varede 10 år og strakte sig over klubberne Udinese, AC Milan og Inter, var han respekteret som en værdifuld arbejdsmand, der betød meget for sine respektive holds mentalitet. Denne kompetence resulterede i, at landstræner Morten Olsen valgte ham til landsholdsanfører efter Rene Henriksens og Ebbe Sands landsholdsexit efter EM-slutrunden i 2004.
Helvegs evne til at dække forskellige pladser på banen har været med til at gøre ham til fast mand i landsholdstrupperne gennem mere end 12 år og under tre forskellige cheftrænere. Han har således spillet på både højre back (hvor han oftest har været benyttet), højre midtbane, den centrale midtbane og i midterforsvaret.
31. maj 2006 spillede han sin landskamp nr. 100 mod Frankrig i Lens. Det er nu blevet til 104 landskampe med i alt to scoringer (pr. 15. november 2006).
Klub-oversigt:
- Odense Boldklub -1994
- Udinese 1994-1998
- AC Milan 1998-2003
- Inter FC 2003-2004
- Norwich City 2004-2005
- Borussia Mönchengladbach 2005-2007
- Odense Boldklub 2007-
![]() |
Denne biografi om en sportsudøver er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. | ![]() |