Borussia Mönchengladbach
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Borussia Mönchengladbach | |||||||||||||||||||||||||||||||||
Navn | Borussia VfL 1900 e.V. Mönchengladbach | ||||||||||||||||||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Kælenavn(e) | Die Fohlen, Fohlenelf (føllene) | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Grundlagt | 1900 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Stadion | Borussia-Park | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Kapacitet | 54.019 | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Formand | Rolf Königs | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Træner | Jupp Heynckes | ||||||||||||||||||||||||||||||||
Liga | Bundesliga | ||||||||||||||||||||||||||||||||
2005/06 | Bundesligaen, 10. plads | ||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Borussia Mönchengladbach er en tysk fodboldklub fra Mönchengladbach, der spiller i Bundesligaen. Klubben er den næstmest succesrige i Bundesligaens historie med fem tyske mesterskaber.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Efter klubbens grundlæggelse i 1900 steg klubben op gennem rækkerne, men nåede ikke før efter 2. verdenskrig i den bedste tyske række, Oberligaen. I de følgende år lå klubben og rykkede op og ned mellem Oberligaen og Zweite Liga, men i 1960 kom den første triumf med sejr i den tyske pokalturnering. Klubben kom ikke med i den nyoprettede Bundesliga i 1963, men tre år senere rykkede klubben op, i øvrigt sammen med FC Bayern München, som man de følgende år skulle kæmpe indædt med om at være bedst.
I 1970 vandt Mönchengladbach første gang Bundesligaen, og det blev startskudet til det gyldne årti for klubben. I 1970'erne blev klubben med trænerne Hennes Weisweiler og Udo Lattek kendt for at spille offensivt og målrettet, ikke mindst takket være klubbens to danske stjerner, Allan Simonsen og Henning Jensen. Klubben nåede finalen i Europacup for mesterhold i 1977, men tabte her til Liverpool FC. Til gengæld blev det til to UEFA-cup-sejre i 1975 og 1979.
I starten af 1980'erne kneb det med økonomien, og klubben måtte sælge flere stjerner. Det fik også betydning for de sportslige resultater, og selv om klubben som regel holdt sig i den øverste halvdel af Bundesligaen, blev det ikke til mesterskaber. I 1990'erne blev det sværere endnu med kamp for overlevelse i flere sæsoner. I 1999 måtte Mönchengladbach omsider overgive sig og rykkede ned i 2. Bundesligaen, hvor de måtte spille i to sæsoner, inden de vendte tilbage til Bundesligaen. Siden har det blevet til placeringer i midten af rækken.
[redigér] Resultater
- 1960: Pokalmester
- 1970: Tysk mester
- 1971: Tysk mester
- 1973: Pokalmester; UEFA-cup finaledeltager;
- 1974: Sølvvinder, Bundesliga
- 1975: Tysk mester; UEFA-cup vinder
- 1976: Tysk mester
- 1977: Tysk mester; Europacup for mesterhold, finaledeltager
- 1978: Sølvvinder, Bundesliga
- 1979: UEFA-cup vinder
- 1980: UEFA-cup, finaledeltager
- 1984: Pokalfinaledeltager
- 1992: Pokalfinaledeltager
- 1995: Pokalvinder
[redigér] Kendte spillere fra Mönchengladbach
Rainer Bonhof (1970-78) - 53 landskampe
Stefan Effenberg (1987-90 + 1994-98) - 35 landskampe
Jupp Heynckes (1965-67 + 1970-78) - 56 landskampe, alletiders mest scorende Mönchengladbach-spiller med 195 mål
Horst Köppel (1968-71 + 1973-79) - træner i klubben i sæsonen 2005-06
Ewald Lienen (1977-81 + 1983-87)
Lothar Matthäus (1979-84) - tysk rekord med 150 landskampe
Günther Netzer (1965-73) - 37 landskampe
Uli Stielike (1972-77) - 42 landskampe
Berti Vogts (1965-79) - 96 landskampe
Oliver Neuville
[redigér] Danske spillere
Ulrik le Fevre (1969-73) - 37 landskampe, skød "Årets mål" i Bundesligaen i 1971
Henning Jensen (1972-76) - 22 landskampe
Allan Simonsen (1972-79) - årets europæiske fodboldspiller 1977, 56 landskampe
Carsten Nielsen (1976-81)
Steen Thychosen
Peter Enevoldsen
Johnny Mølby
Peter Nielsen (1992-97 + 1999-2002)
Morten Skoubo (2002-2004)
Kasper Bøgelund
Thomas Helveg
Bo Svensson
Sebastian Svärd
Mikkel Thygesen
[redigér] Andre sportsgrene
Borussia Münchengladbach har også afdelinger for bordtennis og håndbold.
1. Bundesliga 2006-07 | |
---|---|
|