Tokildehypotesen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838. Hypotesen går ud på, at der ligger to kilder til grund for Mattæusevangeliet og Lukasevangeliet. Den ene er Markusevangeliet, mens den anden kilde er en (tabt) talekilde/logiakilde, der fik den internationalt accepterede betegnelse Q (efter tysk Quelle).
Begrundelsen for tokildehypotesen er, at stort set hele Markusevangeliet findes i Mattæus- og Lukas-evangelierne, og at Markusevangeliet normalt dateres til at være det ældste. Endvidere findes der en mængde identiske Jesus-udsagn i Mattæus- og Lukas-evangelierne, og disse udsagn menes at stamme fra Q. Forskerne har ikke fundet Q, men har forsøgt at lave en rekonstruktion, baseret på udsagnene fra Mattæus- og Lukas-evangelierne.
