Tungetale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som frembringes i en art religiøs ekstase og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede. Glossolali kendes fra mange kulturer og religioner verden over, men i dansk kontekst kendes glossolali primært i form af den tungetale, der praktiseres i visse kristne bevægelser, særligt pinsebevægelsen.

[redigér] Alment religionshistorisk

Glossolali ses ofte i forbindelse med besættelse eller profetisk henrykkelse, hvor guddommen taler gennem en af sine tilhængere, ofte med det formål at give varsler eller advarsler, således f.eks. præstinden Pythia, der fungerede ved Apollons orakel i Delfi i det gamle Grækenland; tilsvarende ses i dag fx i en hinduistisk kontekst, hvor højdepunktet for en religiøs festival kan være, at en guddom tager bolig i den pågældende præst eller præstinde og for en stund taler gennem denne.

[redigér] Kristendom

I kristen kontekst kendes fænomenet særligt fra Pinsekirken, men også fra Apostolsk Kirke og andre såkaldte "karismatiske" kristne kredse, der opfatter tungetale som en naturlig følge af den "dåb ved Helligånden", som enhver troende bør efterstræbe. Denne forestilling baseres på en passus i 1. Korinterbrev kap. 12-14, hvor Paulus nævner evnen til at tale i tunger som en nådegave, der på grund af Helligåndens udgydelse er udbredt i menigheden. Tungetalen siges her at være uforståelig for andre end Gud, hvorfor den kun tjener til opbyggelse for den, der taler i tunger, hvorfor Paulus kritiserer dens brug i forsamlingssammenhæng, hvis ikke der samtidig er en person, der har nådegaven til at tolke en sådan tungetale, så den kan komme de forsamlede til gavn.

Ifølge en anden gængs opfattelse er tungetale imidlertid ikke blot uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed sprog, som han ikke ellers kan tale. En sådan opfattelse finder sit grundlag i beretningen om "pinseunderet" i Apostlenes Gerninger kap. 2, hvor Jesu disciple er forsamlede efter hans død og pludselig oplever "tunger af ild" flyve ned fra himlen og sætte sig på dem, hvorefter de bliver i stand til at forkynde det kristne evangelium på de omkringstående folks egne tungemål.