Static Wikipedia February 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu

Web Analytics
Cookie Policy Terms and Conditions Urnemarkskulturens talsystem - Wikipedia, den frie encyklopædi

Urnemarkskulturens talsystem

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

0
/ 1
// 2
/// 3
//// 4
\ 5
/\ 6
//\ 7
///\ 8
////\ 9
\\ 10
/\\ 11
//\\ 12
///\\ 13
////\\ 14
\\\ 15
/\\\ 16
//\\\ 17
///\\\ 18
////\\\ 19
\\\\ 20
/\\\\ 21
//\\\\ 22
///\\\\ 23
////\\\\ 24
\\\\\ 25
/\\\\\ 26
//\\\\\ 27
///\\\\\ 28
////\\\\\ 29

Urnemarkskulturens talsystem markerer det tidligst kendte talsystem i Europa. Fra begyndelsen af urnemarkskulturen, omkring 1200 f.Kr., har man i Centraleuropa fundet en række bronzesegl med mærker, der er blevet fortolket som et talsystem.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Opdagelse

I 1946 blev der i Sachsen-Anhalt i Tyskland fundet mere end 250 segl fra perioden 1500-1200 f.Kr. Fundet relaterer sig til et andet fund fra urnefeltskulturen i nærheden af floden Saale, hvor omkring 600 segl og andre genstande er opdaget. Man forestiller sig, at seglene var frembragt direkte med henblik på at ære den afdøde, hvilket forklarede de manglende slitagetegn.

På seglene er der en række mærker to forskellige steder: Simple streger under den knop, der stikker ud, hvor håndtaget har været, og mere komplekse tegn i den ene ende af bladet eller på bunden heraf. De simple streger er blevet fortolket som et talsystem.

Også andre genstande med denne type tegn er blevet fundet, som Ruthen-stemplet (fra slutningen af bronzealderen) med symbolet ////\\\\\ og Coswig-karret (omkring 1200-1000 f.Kr.), der også har symbolet ////\\\\\ sammen med andre symboler. Coswig-karret giver indtryk af, at det er udført af en trænet hånd, som skrev en kompleks række tegn på det våde ler.

[redigér] Talsystemet

Det opdagede talsystem er et femtals-system. Ener-tallene er angivet med en streg fra øverst til højre mod nederst til venstre "/", og femmer-tallene er angivet med den modsatte streg "\". Man har stødt på alle tallene fra 1 = / til 29 = ////\\\\\.

[redigér] Fortolkning

Disse prægede mærker, som er unikke for genstande fra bronzealderen, blev lavet ved hjælp af støbejernsformer og ikke på de færdigstøbte genstande. Mærkerne på lergenstande blev nogle gange lavet i hånden, andre gange ved hjælp af stempler, og rettelser af forkerte symboler viser en hensigt og en forudgående planlægning. Mærkningssystemet for lergenstandene svarer til mesopotamisk kileskrift.

Den kendsgerning, at der ikke er fundet tal over 29, når systemet teoretisk kan bruges til at skrive lige så store tal, som man kan ønske sig, er blevet forklaret ved månens cyklus på 29,5 dage. De kulturer, der bruger månekalendere beslutter sig normalt for enten 29 eller 30 dage til deres kalender og korrigerer den årlige forskel på forskellige måder. Hvis denne forklaring kan godtages, repræsenterer hvert talsymbol en dag i månens cyklus.

Seglenes form er en halvmåneform, der kan forklare netop denne genstands betydning som led i gudsdyrkelsen i urnemarkskulturen.

Ud fra denne forklaring er symbolet på Ruthen-stemplet og Coswig-karret fortolket som 29 = ////\\\\\, et symbol på månens cyklus. I almindelighed antages det, at tegnene repræsenterer månens cyklus som en landbrugscyklus koblet med månen og solen.

[redigér] Andre symboler

Yderligere en serie af symboler findes på skæret, og disse har man endnu ikke været i stand til at forklare. Det står dog klart, at også disse symboler følger bestemte regler. Nogle af symbolerne kan grupperes fra 1 til 4 i noget, der er foreslået som værende et femtalssystem.

56 57 55 53 52 54 44 58
66 67 63 62 64 ●● 68
76 77 73 72 74 ●●● 78
86 87 85 82 84 ●●●● 88

Dertil kommer nogle symboler, som man ikke har kunnet passe ind i grupper:

16 22 25 26 33 36 42 43 69

Tallene 22, 25, 33, 36, 43 og 69 samt 24, 52, 53, 54, 56, 62, 63, 64, 66, 73, 74, 84 og 86 optræder på bunden af skæret. Tallene 16, 26 og 42 samt 44, 52, 54, 55, 57, 58, 62, 64, 67, 68, 72, 74, 77, 78, 82, 84, 85, 87 og 88 optræder på det yderste af skæret. Tallene 52, 54, 62, 64, 74 og 84 optræder begge steder.

[redigér] Runehypotesen

Skriften er blevet koblet til den nordeuropæiske runeskrift, ikke blot ud fra geografiske overvejelser, men også fællestræk mellem de to skriftformer, hvad angår de landbrugsmæssige og månemæssige karakteristika. Det er fastslået, at runer ofte optræder sammen med andre symboler, oven i købet blandet på samme genstand. Desuden har ᛃ "j", ᛜ "ng" og ᚷ "g" ingen forbindelse til det etruskiske alfabet, som runealfabetet ellers formodes at stamme fra. Desuden er disse tegn forskellige fra resten af runerne ved, at de er mindre. Derudover er det karakteristisk, at runerne har navne som supplement til den lyd, de repræsenterer.

En hypotese foreslår, at nogle runers navne var hentet fra tidligere symboler, og navnene herpå kunne give en ide om, hvad symbolerne betyder. Ud fra en hyppighedsopstilling kan man sammenstille symbolerne på følgende måde:

Symbol Rune Svarer til Betydning
22 jera år
69 ingwaz gud
36 gebô gave

Dette er dog kun en interessant hypotese, der måske aldrig vil blive bekræftet.

[redigér] Eksterne henvisninger

[redigér] Referencer

  • Harald Meller (red.): Der geschmiedete Himmel (2006)
Static Wikipedia 2008 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2007 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - en - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu -

Static Wikipedia 2006 (no images)

aa - ab - af - ak - als - am - an - ang - ar - arc - as - ast - av - ay - az - ba - bar - bat_smg - bcl - be - be_x_old - bg - bh - bi - bm - bn - bo - bpy - br - bs - bug - bxr - ca - cbk_zam - cdo - ce - ceb - ch - cho - chr - chy - co - cr - crh - cs - csb - cu - cv - cy - da - de - diq - dsb - dv - dz - ee - el - eml - eo - es - et - eu - ext - fa - ff - fi - fiu_vro - fj - fo - fr - frp - fur - fy - ga - gan - gd - gl - glk - gn - got - gu - gv - ha - hak - haw - he - hi - hif - ho - hr - hsb - ht - hu - hy - hz - ia - id - ie - ig - ii - ik - ilo - io - is - it - iu - ja - jbo - jv - ka - kaa - kab - kg - ki - kj - kk - kl - km - kn - ko - kr - ks - ksh - ku - kv - kw - ky - la - lad - lb - lbe - lg - li - lij - lmo - ln - lo - lt - lv - map_bms - mdf - mg - mh - mi - mk - ml - mn - mo - mr - mt - mus - my - myv - mzn - na - nah - nap - nds - nds_nl - ne - new - ng - nl - nn - no - nov - nrm - nv - ny - oc - om - or - os - pa - pag - pam - pap - pdc - pi - pih - pl - pms - ps - pt - qu - quality - rm - rmy - rn - ro - roa_rup - roa_tara - ru - rw - sa - sah - sc - scn - sco - sd - se - sg - sh - si - simple - sk - sl - sm - sn - so - sr - srn - ss - st - stq - su - sv - sw - szl - ta - te - tet - tg - th - ti - tk - tl - tlh - tn - to - tpi - tr - ts - tt - tum - tw - ty - udm - ug - uk - ur - uz - ve - vec - vi - vls - vo - wa - war - wo - wuu - xal - xh - yi - yo - za - zea - zh - zh_classical - zh_min_nan - zh_yue - zu