Hjælp:Valg af billedlicens
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt tekniske vejledninger til brug på denne. Brugere anbefales at læse vejledninger, men intet af indholdet skal tages for en norm. Du må gerne ændre denne side, efterhånden som det bliver nødvendigt, men sørg for at være mere varsom end normalt, da vi ønsker at holde vores vejledninger pålidelige. Annoncér gerne større ændringer, før du indsætter dem, på denne artikels diskussionside. |
Når du uploader et billede, som du selv har taget, til et Wikimedia-projekt er det vigtigt du tager stilling til hvilken licens du vil udgive under. Som udgangspunkt har du ophavsret - men på Wikipedia må du give nogle af dine rettigheder fra dig til Wikipedias brugere, for at Wikipedia kan vedblive at være et "frit" værk.
Bemærk også et par undtagelser:
- Hvis billedet viser en levende person, kræver det personens tilladelse at gengive det på Wikipedia
- Billedet må ikke omgå ophavsretsreglerne. F.eks. må man ikke taget et billede af en bygning med et ufrit logo, og så bortskære alt andet end logoet.
Reglerne på Wikipedia er som udgangspunkt: Alt materiale skal kunne bruges og redigeres frit af alle - også til kommercielle formål, så længe ophavsmanden (dvs. du) krediteres. Der er flere forskellige licenser, med hver deres grader af frihed til brugerne af dit værk. Herunder kan du via forskellige spørgsmål afgøre hvilken licens, der vil passe dig og dit materiale bedst:
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Licenser
Hvis du ønsker at lægge et billede eller andet materiale på dansk Wikipedia skal du angive en kilde, en ophavsmand og en licens. "Licens" kan oversættes med en tilladelse. Denne tilladelse skal omfatte uindskrænket kopiering og redigering, samt kommerciel brug.
Nedenfor kan du se de licenstyper, der findes på dansk Wikipedia. En komplet liste over licensskabeloner på Wikipedia findes på skabelonoversigten.
[redigér] Forklaring til tabellen:
- Den anden søjle angiver, om kommerciel brug tillades.
- Den tredje søjle angiver, om rettighedshaveren skal krediteres.
- Den fjerde søjler angiver, om "afledte værker" (dvs. redigering) tillades.
- Den femte søjle angiver, om "afledte værker" skal være under samme licens.
[redigér] Accepterede licenser
Licensnavn | Kommerciel brug? | Kreditering? | Afledte værker? | Samme licens? | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
Cc-by | Ja | Ja | Ja | Nej | |
Cc-by-sa | Ja | Ja | Ja | Ja | |
NoRightsReserved | Ja | Nej | Ja | Nej | |
PD | Ja | Nej | Ja | Nej | På dansk "offentligt eje" |
PD-old | Ja | Nej | Ja | Nej | Ophavsmanden døde over 70 år siden |
[redigér] Problematiske licenser
Licensnavn | Kommerciel brug? | Kreditering? | Afledte værker? | Samme licens? | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
GFDL | Ja | Ja | Ja | Ja | Besværlig til billeder |
GPL | Ja | Ja | Ja | Ja | Bruges til fri software |
[redigér] Licenser der ikke accepteres
Licensnavn | Kommerciel brug? | Kreditering? | Afledte værker? | Samme licens? | Bemærkning |
---|---|---|---|---|---|
Cc-by-nc | Nej | Ja | Ja | Nej | Tillades ikke |
Cc-by-nd | Ja | Ja | Nej | Nej | ikke kommerciel |
Cc-by-nc-nd | Nej | Ja | Nej | N/A | ikke kommerciel |
Fair use | Nej | Ja | Nej | N/A | uklar juridisk |
[redigér] Skærmbilleder
Hvis man tager et skærmbillede (screenshot) af et program eller spil, så skal man være opmærksom på, hvilken licens det er udgivet under. Fordi man må ikke tage skærmbilleder af ophavsretsligt beskyttede programmer, hvis man ikke på forhånd har fået tilladelse til det. Og da langt de fleste programmer (herunder også Windows) er beskyttede bør man helt lade være med at lægge skærmbilleder op på Wikipedia - medmindre man er helt sikker på, at man må.
Nogen programmer (f.eks. Firefox) er dog fri software og tillader, at man tager skærmbilleder af disse. Men i disse tilfælde kræver licensen næsten altid, at afledte værker (dvs. skærmbilledet) også skal udgives under samme licens. Så hvis man tager et skærmbillede af et program udgivet under GPL, så skal skærmbilledet også udgives under GPL.